23948sdkhjf

Hagelskjær - ny Bevola-direktør

Steen Hagelskjær er blevet ansat som ny administrerende direktør hos Ringsted-virksomheden.
Steen Hagelskjær er uddannet civilingeniør og har de seneste syv år været administrerende direktør for WindowMaster.

- Med udnævnelsen af Steen Hagelskjær ønsker bestyrelsen at fremme den positive udvikling af Bevola med fokus på lønsomheden, skriver Bevola i en pressemeddelelse.

Steen Hagelskjær tiltrådte sit nye job den 1. august, og samtidig tog bestyrelsen afsked med Tommy Horn, der har været administrerende direktør gennem de seneste 12 år.

- Bestyrelsen takker Tommy Horn for mange års loyal og ihærdig indsats for Bevola, og den omsætningsvækst Bevola har oplevet i perioden, skriver Bevola.

Bevola beskæftiger sig med rådgivning og salg af produkter og løsninger til opbygning af lastbiler, hængere og trailere. Ud over en bred vifte af egenproducerede produkter repræsenterer Bevola en række internationale producenter på de nordiske markeder. Virksomheden har hovedkontor og produktion i Ringsted og egen organisation i Larvik, Norge og i Växjö, Sverige.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096