23948sdkhjf

Ugens grin: En modig mand

Få en god start på ugen med mandagens skæve indslag fra redaktionen bag Transportmagasinet
En mand døde og kom op til Himlens Port, hvor Sankt Peter tog imod.

- Har du gjort nogle gode gerninger i dit liv, ville Sankt Peter gerne vide.

- Jooo… min bedste gerning var nok, da jeg kom kørende på en landevej uden for Roskilde, og så fik øje på en flok rockere, der var i gang med at chikanere en smuk, ung kvinde. Da blev jeg simpelthen nødt til at stoppe min bil og hjælpe, svarede manden.

- Det lyder søreme godt. Hvad skete der?, spurgte Sankt Peter.

- Jeg gik direkte hen til rockernes leder og hamrede en knytnæve ind i næsen på ham. Så fejede jeg benene væk under ham og sendte en snotklat ned i hans ansigt.

- Hold da op, sagde en synligt imponeret Sankt Peter.

- Så gik jeg over til rockernes motorcykler og væltede dem alle sammen. Og så kiggede jeg på de andre rockere og råbte til dem, om de måske så kunne lære at behandle kvinder ordentligt og respektfuldt.

- Det her er simpelthen noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde har hørt, sagde Sankt Peter.
- Hvornår skete det?

- Øh, det var lige her for tre minutter siden, svarede manden.

Kender du en sjov historie eller en god vittighed?
Transportmagasinet opfordrer alle læsere til at sende vittige – gerne brancherelaterede – historier og indslag til redaktionen.

Tip os via mail med ”Ugens Grin” i emnefeltet. Bliver dit bidrag udvalgt, kommer det med i mandagens nyhedsbrev.

Læs flere ugens grin
Pas på hvad du ønsker
En listig sælger
De underlige chefer
Hvad chefen ønsker
Den ærlige bogholder
Mellem kolleger
Den umulige kunde
En skudsikker vækstplan
Problemløsning for dummies
Begrænset holdbarhed
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094