23948sdkhjf

HH-forbindelse drives frem af Sverige

En fast forbindelse mellem Helsingborg og Helsingør drives af svenskerne, mens transportminister Hans Chr. Schmidt med sine egne ord "bare er positiv".
- Vi har mange projekter, som vi skal have løst, lød en af Hans Chr. Schmidts budskaber, da han tidligere på måneden mødtes med den nytiltrådte infrastrukturminister Catharina Elmsäter-Svärd i Stockholm.

Hans Chr. Schmidt nøjes med at erklære sig åben over hvilken som helst finansieringsmodel, så længe svenskerne overvejer finansieringen og i det hele taget kun er ved begyndelsen af en lang proces.

- Det værste, der kan ske med trafikale løsninger, er at begrænse sig selv, siger Hans Chr. Schmidt.

- Tiden har lært os, at man skal være klar til at lave omstillingerne hele tiden, når vi skal have infrastrukturprojekterne igennem - også økonomisk.

Høring til foråret

Catharina Elmsäter-Svärd vil foranstalte en høring i Skåne til foråret om behovet for endnu en fast vej- og baneforbindelse mellem Danmark og Sverige, skriver svenske medier efter de to ministres møde.

Kort før jul vedtog Riksdagens at igangsætte en undersøgelse af HH-projektet med byggestart om 10-15 år. De svenske politikere er bevidste om, at den svenske planproces er mere tidkrævende end den danske.

- Den danske planproces ved anlæg af ny infrastruktur er væsentlig kortere end den svenske, bemærker det store flertal i Stockholm. Den nuværende kølige interesse hos den danske regering bør ikke medføre, at det svenske planlægning lægges på is, hedder det i den svenske vedtagelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078