Flot Kel-Berg 2 akslet city-trailer udleveret til Vognmand Poul Pedersen
Det var en stor fornøjelse, at udlevere denne nye Kel-Berg 2 akslet city-trailer - fra Lastas i Hedensted.
I 1984 startede Poul Pedersen som selvstændig med en bil, og hans hustru Lissi Pedersen passede kontoret. I 1992 var de blevet så store, at firmaet og privaten flyttede op i industrien, i Ejby. På daværende tidspunkt havde firmaet 11 biler, 16 chauffører. I 1995 blev en større læssehal bygget, og i 2004 blev der tilbygget en lagerhal, med ansættelse af 2 lagerarbejdere til at passe lageret. Med tiden var der flere af deres kunder der ville leje lagerplads, så der blev igen bygget til med endnu en lagerhal med en større læsserampe. I 2014 blev virksomheden udvidet med kranbiler, som kører med træ for Staten til diverse varmeværker.
Den nye Kel-Berg gardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejst i I-profil, med stærke tværvanger og forstærkninger. Akslerne er 2x10 tons SAF-aksel med skivebremse og original SAF-luftaffjedring. Bremsesystemet er et 2-ledet trykluftsmekanisk anlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et stangsystem med navnet Tridec.
Selve opbygningen består af opbukkede og stålhjørnestolper med indbyggede gardinstrammere, beklædt med bukkede stålprofiler, samt et fast tag med presenning. Derudover er der monteret en 2.500 kg. ZHD-lift med en 2.000 mm liftplade.
Den nye city-gardintrailer er leveret af
Anders Larsen
fra Lastas
Vi takker for handlen og ønsker
Vognmand Poul Pedersen
held og lykke med den nye city-trailer i fremtiden.