Levering af 2 flotte skov opbygninger til Gert Andersen
SAWO leverer JONSERED 1088 S-79 skovkran samt NOPA PFS 300 Skovhænger
Gert Andersen fra Sdr. Kastrup ved Mørke, har indkøbt 2 stk. MB AROCS 8x4 trippel 630 hk med Turbo kobling og retarder. Bilen er opbygget med fast trælad, Laxo stokke samt JONSERED 1088 S-79 skovkraner monteret med MF hytte C912. Kranen er en 11 tm kran med en rækkevidde på 7,9 mtr.
Kunden er skiftet fra Epsilon til Jonsered pga. kranen unikke Olsberg styresystem, der er markedets bedste. Kranen er utrolig hurtig, samtidig med at den er letkørt.
Derudover består opbygningen af en NOPA PFS 300 Skovhænger med en totalvægt på 30.000 kg og en længde på 7,5 mtr. Skovhængeren har også monteret Laxo stokke og 4 stk. 9 tons BPW off-road aksler med tromlebremser.
Gert Andersen A/S har 15 biler i deres vognpark og opbygningen er foretaget hos SAWO, Kolding.