Færdselsstyrelsen indleder ny form for virksomhedskontrol.
Færdselsstyrelsen indleder ny form for virksomhedskontrol.
Som supplement til den traditionelle virksomhedskontrol, hvor Færdselsstyrelsen sender transportvirksomhederne et brev med anmodning om, at virksomheden indsender materialet til styrelsen, hvor selve kontrollen foregår, er styrelsen begyndt på en ny form for virksomhedskontrol. Styrelsen sender et varselsbrev ud til transportvirksomhederne med et varsel om, at styrelsen kommer på kontrolbesøg i virksomheden.
Når styrelsen kommer på besøg skal virksomheden have alt materialet klart - fx chauffør- og køretøjslister, dokumentation for undtaget kørsel (OUT), færgeregel, værkstedsbesøg osv. samt alle diagramark og digitale data fra hhv. førerkort og tachografer.
Det kan blive nødvendigt at virksomheden foretager ekstraordinær download af førerkort og af tachograferne.
Styrelsen kommer 2-4 mand og vil gerne have stillet arbejdsplads og strøm til rådighed. Styrelsen gennemfører så selve kontrollen i virksomhedens lokaler. Er resultatet nogenlunde tilfredsstillende afslutter styrelsen kontrollen på stedet – muligvis med lidt påtaler eller vejledninger.
Er materialet ikke tilstrækkeligt forberedt eller konstateres flere eller grove overtrædelser tager styrelsen materialet med hjem m.h.p at gennemføre en traditionel virksomhedskontrol.
Er virksomheden ikke tryg ved denne kontrolform, kan Tungvognsspecialisten kontaktes. Vi støtter op om virksomheden og er gerne tilstede i virksomheden, mens kontrollen foregår.
Tungvognsspecialisten kan kontaktes på 7190 7191 eller på tvs@tungvogn.dk