23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Kran og hejs opbygning til Michael Holst

SAWOs afdeling i Nørresundby har i sommer afleveret en ny opbygning til Vognmand Michael Holst i Brønderslev, der dermed har taget sin nye Scania kranbil i brug.

På den 4-akslede bil er der hos SAWO blevet monteret en 37 tonmeter kran i kombination med wirehejs. Kranen er med 6 udskud, yderligere 2 udskud på jib, og dermed en total rækkevidde på 24,2 meter. Der er monteret radiostyrede støtteben samt ekstra bagstøttebensbom og kranen er desuden monteret med centralsmøring for optimal vedligeholdelse. 

Den sorte HIAB XS 377 E-6 HiPro CD kran er monteret i kombination med et SAWO 326S-3W 3-vejs wirehejs, produceret på SAWOs hovedafdeling i Sørup ved Støvring. Hejset har en tipkapacitet på 22 tons, beregnet til vognmandens containere, og er i produktionsfasen forberedt blandt andet til kørsel med hejseladskærre. Sammen med opbygningen blev også leveret et NOPA CPL 320 containerlad. Opbygningen med kran og hejs giver Michael Holst en stor grad af både fleksibilitet og driftssikkerhed. 

Vognmand Michael Holst har med sine mange års erfaring en stor og meget flot vognpark, og et rigtig godt samarbejde med SAWO. Han fik i 2. halvår 2016 senest leveret en ny HIAB kran, og senere på efteråret 2017 leverer SAWO ligeledes en kærre og en påhængsvogn til Brønderslev.

SAWO A/S
Industrimarken 1
9530 Støvring
Rebild Kommune
Danmark
CVR nummer: DK57008113

Kontaktperson

VKK
Vivian K. Knudsen
Marketingkoordinator
+45 24880414 vkk@sawo.dk

Send til en kollega

0.052