Wirehejsbil til Vognmandsfirmaet Kim Christensen
SAWOs afdeling i Århus har netop leveret en ny wirehejsopbygning til Vognmandsfirmaet Kim Christensen i Skjern.
Med levering af en ny Volvo FM500 4-akslet trippel-bil til SAWO Århus, havde Kim Christensen grundlaget for at få opbygget en ny hejseladsbil efter sine ønsker.
Dette indebar blandt andet udskydbar kofanger, alu-afdækning nedfældet i hejsets overramme, sorte parlockskærme, samt ud over den normale betjening i førerhuset er hejsets tipfunktioner tilsluttet til Volvos Workremote, der er en fjernbetjening hvor brugeren kan koble kraftudtaget til/fra samt se de aktuelle akseltryk under læsning.
Vognmand Kim Christensen har eksisteret siden 1995, men har indenfor de seneste år blandt andet udvidet forretningen i form af et samarbejde med firmaet M. Larsen.
Den nye Volvo med SAWO wirehejs er netop leveret og taget i brug.