Vær opmærksom på...
Vær opmærksom på... Mistet køre- og hviletidshistorik i.f.m udskiftning af førerkort
Mistet køre- og hviletidshistorik i.f.m udskiftning af førerkort.
Når en chauffør sætter sit førerkort i tachografen, læser tachografen den køre- og hviletidshistorik, der ligger på førerkortet. Afhængig af tachografmodel kan chaufføren fx se den resterende køretid i indeværende uge, resterende antal 10-timers køretid, resterende antal reducerede daglige hvil osv. i displayet.
Hele historikken ligger på det gamle førerkort og overføres ikke til det nye førerkort i.f.m at chaufføren tager det nye førerkort i brug.
Man skal derfor være meget bevidst om, at man ikke kan regne med at informationerne, der vises på tachografens display er korrekte, når et nyt førerkort tages i brug.
Har man fx brugt 2 x 10-timers køretid mandag og tirsdag og skifter til nyt førerkort om onsdagen vil tachografen vise, at man stadig har 2 x 10 timers køretid tilbage i indeværende uge – hvilket ikke er korrekt.
VIGTIGT: Uanset hvad tachografen viser i displayet, er det chaufførens ansvar at overholde køre- og hviletiderne.