Arbejder du med typegodkendelser?
Hvis du arbejder med typegodkendelser, så ved du, at processen kan være lang. Det tager tid, og kræver dokumentation. Det ved de om nogen hos Dalbo, der arbejder med typegodkendelser af deres jordbearbejdningsmaskiner.
Bremsekrav til nye EU-Typegodkendte traktorer og påhængskøretøjer
”Vi startede med at kontakte Tüv angående den nye typegodkendelse, der kræver et 2-kreds bremsesystem med luft på de store køretøjer. Vi eksporterer en del af vores maskiner, og i både Tyskland, Østrig og Holland er det udbredt at køre med luft – og vi vil gerne have godkendelserne i orden,” fortæller Paul og fortsætter: ”Det sværeste er, at få bremserne godkendt. Der kommer 2 ingeniører, der tester det letteste og tungeste køretøj i hver Nav-gruppe”.
Det tager ca. 2 år at få et køretøj typegodkendt. Over de 2 år er Dalbo allerede i gang med at udvikle nye tiltag, som så skal godkendes. Det er altså en løbende proces, og det kræver planlægning og hårdt arbejde. De enkelte EU lande beslutter selv, hvornår de nye godkendelser træder i kraft. Derfor kan et køretøj godt være typegodkendt til de nye regler, selvom det endnu ikke er gældende i det enkelte land.