23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Grøn økonomi er det nye sort

N.C. Nielsen har leveret en række Linde el-truck med nedkølede Lithium-ION batterier til MAT Dania i Aars.

N.C. Nielsen har leveret en række Linde el-truck med nedkølede Lithium-ION batterier til MAT Dania i Aars. De hårdføre truck lever op til strenge sikkerhedskrav fra myndighederne og skal samtidig understøtte jernstøberiets ambitioner om grøn økonomi i en ellers ”sort” branche.

– Vi stiller høje krav til vores produktionsudstyr og kørende materiel, da jernstøbning foregår under ekstreme forhold. Høje temperaturer, spild af flydende jern, gnister og metalstøv er en del af processen. Derfor har vi en særlig forpligtelse til at have fuldstændig styr på sikkerhed og arbejdsmiljø, udtaler indkøbschef Morten Krogh fra MAT Dania.

Nye regler fra arbejdsmiljømyndighederne har betydet, at MAT Dania ikke længere må bruge nok så sikre dieseltruck eller el-truck med blysyrebatterier. Derfor måtte de finde et alternativ til maskinflåden i støbehallen, og efter en innovativ udviklingsproces med N.C. Nielsen blev løsningen tre specialbyggede Linde el-truck med nedkølede Lithium-ION batterier.

– Vi opererer med en høj sikkerhedsgrad og lever altid op til myndighedernes krav. For 1,5 år siden satte vi gang i et udviklingsarbejde, hvor jeg sammen med vores ingeniører og økonomer opstillede nogle skrappe specifikationer på de kommende truck til støbehallen. Vi skulle også udskifte flere ældre truck grundet dyr vedligeholdelse, så regnestykket gik op i en højere enhed, fortæller Morten Krogh fra MAT Dania.

Grønne gevinster

De nye Linde el-truck med Lithium-ION batterier er et udtryk for grøn økonomi hos MAT Dania. Stigende elpriser har stor betydning for jernstøberiet. Dagligt indkøbes store mængder vindmøllestrøm til spotpriser for at dække behovet og udnytte ressourcerne bedst muligt. Alene de tre ovne i støberiet bruger samlet omkring 11.100 kWh i timen.

– Vi tager et skridt ad gangen, da vi er en energikrævende virksomhed. Vi går ind for grøn økonomi og for at forblive konkurrencedygtige med et miljørigtigt mindset. De tre Linde-truck med Lithium-ION batterier vidner om, at elektrificeringen bringer noget positivt med sig i et udfordrende miljø. Jeg er sikker på, at vi går videre ad den vej i fremtiden, udtaler indkøbschef Morten Krogh fra MAT Dania.

Efter mange møder, testkørsler og intenst udviklingsarbejde nåede MAT Dania og N.C. Nielsen frem til muligheden for at udstyre Linde eltruckene med et kølesystem, der kunne holde temperaturen på Lithium-ION batterierne under 45 grader celsius. Batterierne blev opbygget, så de var ekstra beskyttede mod ydre påvirkninger, kablerne blev gjort tættere og en udluftningsrist blev monteret i bunden af trucken.

– Vi er meget tilfredse med Linde-maskinerne. Vi er særligt udfordret på ovndækket ved ovnene, hvor truckene arbejder i et meget hårdt miljø og på begrænset plads. De kører med ekstra forsatsruder, Lithium-ION batterierne er bomstærke og nemme at oplade og så er Linde-truckene ekstremt driftssikre, fortæller vedligeholdelseschef Peter Vinther fra MAT Dania.

https://www.nc-nielsen.dk/nyheder/groen-oekonomi-er-det-nye-sort

N.C. Nielsen A/S
Nørregade 66, Balling
7860 Spøttrup
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41118814

Send til en kollega

0.047