23948sdkhjf
Del siden
Annonce

IDS etablerer stort ladenetværk i Sverige

Energi- og brændstofvirksomhederne Q8 Danmark og OKQ8 i Sverige, som sammen driver IDS, etablerer Sveriges største sammenhængende ladenetværk til tung transport.

Q8 Danmark og OKQ8 i Sverige tilføjer nu et omfattende antal ladestationer til deres sammenhængende IDS-netværk, så det er endnu mere overskueligt at køre med tung transport på tværs af landegrænser. Q8 har høje bæredygtighedsmål, og sammen med Volvo stræber de efter at sikre deres kunder grønnere løsninger.

“Et åbent og omfattende ladenetværk er afgørende for at tage skridtet fra fossile brændstoffer til mere bæredygtige alternativer. Vi vil gerne have et sammenhængende netværk på tværs af landegrænser, og derfor er det selvfølgelig også relevant med perspektiv på markedet for Danmark,” siger Mads Vestergaard Holsøe, Product Manager IDS hos Q8 Danmark.

For transportvirksomheder, der investerer i elektriske tunge køretøjer, giver et samlet og åbent netværk øget fleksibilitet til at udføre transport uanset drivmiddel. Q8 vil gøre det nemt og fleksibelt at tage et mere klimabevidst valg.

IDS-netværket bidrager i forvejen til effektivisering af køretiden, et forbedret overblik og høj sikkerhed for transportvirksomheder. Ambitionen er at skabe et omfattende ladenetværk til tung transport i Europa, hvoraf første fase er de 26 ladestationer i Sverige.

”Vi tilbyder tankning af benzin, diesel, gas – og nu også el i 2023 – så vi dækker bredt på forskellige segmenter inden for den tunge transport. Fremover skal det være nemt at booke tid og planlægge sin opladning, så man ikke skal holde og vente. Derfor er vi i gang med at udvikle et bookingsystem,” siger Mads Vestergaard Holsøe, Product Manager IDS hos Q8 Danmark.

Læs mere om IDS og fordelene med IDS-kortet her.

Q8 Danmark A/S
Arne Jacobsens Allé 17
2300 København S
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK61082913

Send til en kollega

0.048