Gode nyheder for brugere af Glasurit
Alle Glasurit’s produkter, der sælges i EU, indeholder mindre end 0,1% frie diisocyanater og der er således ikke nogen særskilt diisocynat-uddannelse påkrævet. Den 4. august 2020 blev der vedtaget en begrænsning af diisocyanater i henhold til REACH-forordningen af EU-myndighederne. Forordningen specificerer behovet for uddannelseskrav til industrielle og professionelle brugere af diisocyanater (enkeltvis eller i kombinationer) med en koncentration på over 0,1 vægtprocent. De nye regler betyder, at alle industrielle og professionelle brugere skal have gennemgået en passende uddannelse senest den 24. august 2023. Heldigvis indeholder alle Glasurit produkter, der sælges i EU, mindre end 0,1% frie diisocyanater. Således er ingen særskilt diisocynat-uddannelse påkrævet for anvendelse af Glasurit’s produkter.
Glasurit har allerede proaktivt informeret sine kunder, og der er ikke behov for yderligere tiltag. Som en bæredygtig producent af overfladebehandlingsmidler prioriterer BASF's Coatings-division, som står bag Glasurit mærket, løbende sikkerhed på arbejdspladsen og for arbejdstagerne og har i god tid udfaset alle berørte produkter i sin portefølje.
Di-isocyanater er et reaktivt stof i klarlakker og hærdere, som for nylig er blevet klassificeret af Europa-Kommissionen som bidragende til fremherskende sundhedseffekter for arbejdere, der håndterer produkter, der indeholder di-isocyanater. Mulig irritation og sensibilisering af luftveje og hud blev identificeret som sundhedsskadelig i det daglige arbejde og kunne føre til arbejdsrelateret astma eller andre erhvervssygdomme i fremtiden.
"Efter meddelelsen om begrænsningen af di-isocyanater har Glasurit taget øjeblikkelig handling, da bæredygtighed og sikkerheden for kunder og brugere af produkterne er altafgørende. Ophøret i EU af produkter, der indeholder en koncentration på enten lig med eller mere end 0,1% di-isocyanat, var et vigtigt og rigtigt skridt. Jeg er meget glad for, at vi, med aktiv støtte fra flere teams, var i stand til at forudse og hurtigt tilpasse vores produkter i overensstemmelse hermed for et stykke tid siden. Det betyder, at brugere af vores produkter i EU ikke behøver at gennemføre særlig træning," siger Rahel Reichmann, Head of Sustainability, Automotive Refinish Coatings Solutions EMEA.
Glasurit Autolak
Under Glasurit-brandet markedsfører BASF et omfattende sortiment af autolaksystemer med fokus på miljøeffektive vandbaserede baselak og high-solids lakker. Ved at bruge disse systemer kan alle lovmæssige krav om reduktion af opløsningsmidler overholdes overalt i verden, og med hensyn til udseende og holdbarhed opfylder produkterne de samme kvalitetsstandarder som opløsningsmiddelbaseret lak. På dette område tilbyder virksomheden en bred vifte af tjenester til støtte for sine kunder. Glasurit Autolak er godkendt af de fleste af de førende bilproducenter til eftermarkedsreparationer verden over og valgt af dem på grundet farveekspertise.
Internet: www.glasurit.com