23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Speditørelev / Vejle

Er du klar til at skabe din karriere i en global organisation med mere end 53.000+ medarbejdere?

Er du parat til at udforske en verden af muligheder, der lover en spændende udvikling i din viden allerede fra dag ét? Vi hos GEODIS er kendetegnet ved en høj grad af innovation, dynamik og teamspirit. I vores daglige arbejde befinder vi os i et miljø, der tilbyder faglig og personlig udvikling under hele din elevtid.

Vi søger nye speditørelever i Vejle indenfor luft- og søtransport. Under din uddannelse vil du arbejde side om side med dine kolleger, og du vil opdage, at din indsats spiller en vigtig rolle i det daglige arbejde. Som vores nye speditørelev får du ansvaret for at varetage opgaver indenfor spedition, og vil blive ekspert til fingerspidserne. Herudover vil du i løbet af din elevtid få mulighed for at berøre andre produkter i organisationen, så du får et bredt kendskab til transport- og logistikbranchen. Arbejdsopgaverne vil indebære alt fra trafikhåndtering til administration og udvikling af vores afdeling.

Rådgivning og servicering af vores kunder
Opfølgning og overvågning af transport og levering af gods
Sikre en god kundeservice og vedligeholdelse af eksisterende kunder
Daglig kundekontakt

Du vil indgå i et struktureret uddannelsesforløb, som er med til at sikre, at du som speditørelev får en god og alsidig uddannelse indenfor vores branche. Du vil under din uddannelse få tilknyttet en mentor, som vil assistere og guide dig i dine daglige arbejdsopgaver. I løbet af de 2 år, som speditørelevuddannelsen varer, skal du ca. 10 uger på skoleophold.

“Jeg har altid tænkt, at jeg ville kombinere faglighed med praksis i næste skridt af min karriere, og som speditørelev er du kun 10 uger på skolebænken. Speditørelever hos GEODIS får frihed under ansvar, hvilket giver dig en masse praktisk erfaring og personlig udvikling - f.eks. kommer vi på virksomhedsbesøg. Hvis jeg skal fremhæve en ting, så er det vores gode fællesskab i GEODIS. Jeg vil sige, at jeg har fået nye venner for livet.”

Monique, GEODIS

Hvordan kan jeg komme i betragtning til at blive speditørelev hos GEODIS…

Du har allerede gennemført en HHX, STX, HTX, HF eller EUX. Har du en STX, HTX eller HF, skal du tage et fem ugers supplerende EUS-kursus.
Det kan også være via et grundforløb (HG2, HGV, HGS) fra en handelsskole, hvor der øverst på beviset skal stå ´Spedition & Shipping´.
Er du over 25 år, skal du have en realkompetencevurdering, hvis du følger en EUD-S eller en EUX-uddannelse.

Vi har fokus på dig

Vi har stor fokus på vores medarbejdere, og måler ugentligt medarbejdertilfredsheden via Winningtemp, hvor mere end 90 % af vores medarbejdere deltager. GEODIS er ligeledes certificeret i Investors In People, hvilket stiller store krav til os som organisation. Hos GEODIS værdsætter vi et godt teamsamarbejde, gode arbejdsforhold og mulighed for karriereudvikling på alle niveauer. Vi arbejder efter vores fem værdier: Passion, Trust, Innovation, Solidarity & Commitment, som du skal kunne se dig selv i.

Løn: Elevløn
Arbejdstid: Fuldtid
Tiltrædelse: Vi afholder løbende samtaler.

Lokation:
GEODIS i Vejle
Adresse: Logistikvej 4, 7100 Vejle

Har du spørgsmål…
…er du mere end velkommen til at kontakte HR: hr.ff.dk@geodis.com

Vidste du at…
GEODIS Group er ejet af SNCF Group, en industriel og kommerciel organisation med hovedsæde i Paris. SNCF er nr. 1 for logistik og transport i Frankrig, nr. 4. i Europa og nr. 6. på verdensplan. GEODIS har siden sin opstart i 1904 udviklet sig til en respekteret virksomhed med faste værdigrundlag. Med et globalt netværk, der spænder over næsten 170 lande og 53.000 ansatte, er GEODIS rangeret som nr. 6 i verden. I 2023 genererede GEODIS €11,6 milliarder i omsætning. Vi ser os selv som værende vækstpartner for vores kunder, hvilket vi sikrer gennem den nyeste teknologi og viden, grøn bæredygtighed og stor diversitet.

Læs gerne mere om vores virksomhed på www.geodis.dk

Vi ser frem til at byde dig velkommen til GEODIS-familien!

Ansøg, tryk HER 

GEODIS Denmark A/S
Oliefabriksvej 29-43
2770 Kastrup
Tårnby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK35451714

Kontaktperson

Jesper Jensen
HR Recruitment & Onboarding Specialist
+45 2265 4021 jesper.jensen@geodis.com

Send til en kollega

0.063