Forman Advokater - Lovgiver har fejlet totalt ved, at vognmandens dagligdag er omfattet af vanvidsbilismereglerne.
Reglerne om vanvidsbilisme blev indført for at ramme og forhindre leasingaftaler, hvor meget hurtige biler kom i forkerte hænder, og hvor resultatet heraf var og er meget alvorlige trafikulykker.

HVEM RAMMER VANVIDSREGLERNE EGENTLIG?
Reglerne om vanvidsbilisme er velanbragte og super effektive i leasinglokalet, hvor reglerne skal forhindre at potente og meget hurtige leasingbiler kommer i ”de forkerte hænder”. 

Reglerne om vanvidsbilisme er derimod totalt fejlanbragte og uanvendelige, når de i retssystemet anvendes overfor vognmandsfirmaerne, når en chauffør har begået en eventuel fejl. Reglernes uanvendelighed fører til en meget høj grad af tilfældighed i retternes afgørelse af om vognmanden, efter chaufførens ”vanvidsbilisme” skal føre til en konfiskation af lastbilen.

HVAD ER FORSKELLEN?
I leasinglokalet står leasingkunden og har et brændende ønske om at komme ud at køre i leasingbilen. Han eller hun er derfor mere end villig til at besvare de personlige spørgsmål, som leasingfirmaet skal stille til leasingkunden, for at forhindre vanvidsbilisme.

Leasingkunden vil gerne oplyse leasingselskabet om formue, årsindkomst, ejerskab til fast ejendom, gæld samt parforhold, herunder børn – ligesom leasingkunden gerne fremlægger en ren straffeattest.

Alt sammen oplysninger som leasingkunden frivilligt og uproblematisk fremlægger i leasinglokalet overfor leasingfirmaets repræsentant, for at komme ud at køre i den ønskede leasingbil.

Helt anderledes ser det ud for vognmanden.

Vognmanden skal i princippet sikre sig på helt samme måde som ved leasing. Det betyder, at han skal sikre sig mod følgerne af vanvidsbilisme fra chaufførens side ved under ansættelsesforholdet, at sikre sig oplysninger om den ansatte chaufførs økonomiske forhold herunder formue, indkomstforhold, ejerskab til fast ejendom, gæld samt civilstand herunder børn og straffeattest.

Vognmandens helt store problem her er at personlige forhold af den art, ikke kan kræves fremlagt under et ansættelsesforhold. Oplysninger af den her art er underlagt privatlivets fred og chaufføren har ikke pligt til at give de oplysninger videre til arbejdsgiveren under ansættelsesforholdet.

Eneste undtagelse er straffeattesten, som rent faktisk af arbejdsgiveren, kan kræves fremlagt under ansættelsesforholdet.

En indhentet straffeattest er dog af begrænset betydning for vognmandens muligheder for at sikre sig mod vanvidsbilisme, da straffeattesten er et øjebliksbillede, som udelukkende viser noget om chaufføren lige i det øjeblik, hvor straffeattesten hentes i kriminalregistret.

DET BETYDER
Lovgiver har efter min mening begået en kæmpebrøler ved at lade vognmandens daglige udlevering af lastvognen til den ansatte chauffør, være omfattet af reglerne om vanvidsbilismereglerne.

Vognmanden har så godt som ingen reel mulighed for at sikre sig mod følgerne af vanvidsbilisme, netop fordi chaufføren i ansættelsesforholdet IKKE skal besvare de spørgsmål som er af central betydning i reglerne om vanvidsbilisme.

JOHN THIMSENS SAG
John Thimsen fik i retten medhold i, at der ikke var grundlag for konfiskation af hans trækker. Desværre kan jeg ikke som advokat for John påstå, at der var tale om et blændende stykke forsvarsarbejde, som årsag til frifindelsen. I stedet vil jeg påstå at afgørelserne i de her sager hviler på rene tilfældigheder.

Det er helt tydeligt, at dommeren i Johns sag, tilfældigvis rigtigt godt kunne lide den bevisførelse, der i retten blev gennemført omkring den alkoholpolitik, der er i John Thimsens vognmandsvirksomhed. Det er lige så tydeligt, at denne bevisførelse – igen tilfældigvis – blev afgørende for sagens resultat.

Lovgiver har som sagt efter min opfattelse, fejlet totalt ved at vognmandsfaget er omfattet af reglerne om vanvidsbilisme.

Jeg synes det er dybt beklageligt at lovgiver og alle andre i lovgivningsprocessen, ikke har fået øje på reglernes totale uanvendelighed på arbejdsgiver/arbejdstager situationen på vognmandsområdet.

KONSEKVENSERNE AF TILFÆLDIGHEDEN
Jeg må bare konstatere, at vanvidsbilisme-afgørelserne på vognmandsområdet, hviler på tilfældigheder. Der bliver tale om en stor og væsentlig grad af tilfældighed, som lovgiver og alle i lovgivningsprocessen tilsyneladende lever fint med.

Vognmandeområdet er præget af mange små og mellemstore vognmandsvirksomheder, hvor så godt som alle biler er leaset og jeg skal hilse og sige, at de på ingen måde lever fint med denne tilfældighed.

I denne del af vognmandsfaget medfører konfiskation af, et ofte kostbart vogntog, et økonomisk tab af en størrelsesorden som knækker virksomheden.

Jeg skal opfordre til, at vanvidsbilismereglerne af fagets repræsentanter søges ændret, således at vognmændene  ikke rammes af de ødelæggende virkninger, som følger af reglernes anvendelse i vognmandsfaget.