23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Linde el-truck bidrager til bæredygtighed hos Petersen Tegl

Petersen Tegl har eksisteret siden 1791 og har oplevet mange milepæle gennem årene. I slutningen af 2024 blev endnu én af disse nået. På den solbeskinnede efterårsdag ankom 13 funklende nye elektriske Linde X-gaffeltruck til den sønderjyske virksomhed. Dermed var det definitivt slut med en række gas- og dieseltruck, der skulle pensioneres til fordel for mere bæredygtige maskiner.

Overgangen til Elektriske Linde X-gaffeltruck er et led i den grønne omstilling hos Petersen Tegl. De støjsvage og emissionsfrie el-truck er et bæredygtigt tilvalg i den interne logistik, hvor der fragtes store mængder af teglsten og andre materialer mellem virksomhedens tre teglværker. Hjulene er i sving fra morgen til aften og Linde X-truckene kører ofte på kilometerlange afstande.

Håndstrøgne teglsten fra Petersen Tegl er blevet en vaskeægte eksportsucces og nye elektriske Linde X-gaffeltruck flytter nænsomt den dyrebare last fra produktionsbånd til ventende lastbil.

Strøm fra solcellepark
De nye Linde X-gaffeltruck er udstyret med N.C. Nielsens egenproducerede Lithium-ION batterier og kører på grøn strøm. Den kommer fra en dansk solcellepark, som er opført af Energi Danmark på vegne af en række virksomheder. Med en PPA-aftale (Power Purchase Agreement) forpligter Petersen Tegl sig til at aftage grøn strøm over en 10-årig periode, så Linde-maskinerne kører på det fremadrettet.

– Vi har valgt at tage skridtet fuldt ud og har elektrificeret hele Linde-flåden. Vi bruger grøn strøm fra solceller, optimerer energien på vores produktionsanlæg og følger med i den teknologiske udvikling. Vi arbejder med grøn biogas, deltager i et udviklingsprojekt om brint og ønsker at opfange CO2 fra ovnenes røggasser, udtaler økonomidirektør Poul Martin Kjeldsen fra Petersen Tegl.

Mindre miljøpåvirkning
Petersen Tegl arbejder med en langsigtet energipolitik. De har frivilligt indført energiledelse, defineret energimål og er certificeret med årlige tilsyn fra eksterne specialister. Teglstenene bliver fremstillet efter en miljømæssig produktdeklaration (Environmental Product Declaration, EPD), der dokumenterer produkternes miljøpåvirkning i hele deres levetid.

– Det er energitungt at fremstille teglsten, da de skal brændes og tørres i store produktionsanlæg. Netop derfor gør vi alt menneskeligt muligt for at mindske miljøpåvirkningen og finde nye metoder til at optimere energiforbruget. På sigt regner vi med at skulle bruge syntetiske brændstoffer, som er mere skånsomme over for miljøet, udtaler Poul Martin Kjeldsen.

Kunderne hos Petersen Tegl stiller i stigende grad krav om en miljøvenlig produktion og ønsker ofte ESG-data som dokumentation. De nye Linde el-truck skal bidrage til en mere bæredygtig logistik. De er et led i en grøn omstilling, hvor Petersen Tegl gennem de sidste 11 år har afprøvet flere og flere Linde el-truck og altså nu går all in på elektriske maskiner overalt i virksomheden.

Køreklare Linde el-truck
De elektriske Linde X-modeller er valgt af flere årsager. De støjsvage gaffeltruck med løftekapaciteter på henholdsvis 3,5 ton og 4,0 ton er hver især udvalgt til at løse specifikke opgaver. Nogle af dem er udstyret med dobbeltaggregat, så de kan løfte to tunge paller på samme tid og med en opjusteret hastighed til 22 km/t kan de hurtigt komme omkring på de store kørearealer ved teglværkerne.

Linde X-modellen er en ny type elektrisk gaffeltruck, der kombinerer kraften og holdbarheden fra en dieseltruck med dynamikken og nul-emissionerne fra en elektrisk gaffeltruck. Grundet deres ydeevne og alsidighed egner truckene sig til de krævende transportopgaver hos Petersen Tegl, hvor der er brug for en velfungerende og robuste gaffeltruck til at håndtere paller med mursten og materialer.

Bedre arbejdsforhold
Petersen Tegl er en familieejet virksomhed, der i generationer har passet godt på deres medarbejdere. Derfor er det vigtigt med gode, driftssikre og komfortable gaffeltruck, der kan sikre arbejdsglæde i løbet af en travl hverdag. Medarbejdere på lager og i produktionen er taget med på råd, da truckvalget skulle afgøres. Her stod det klart, at Linde fra N.C. Nielsen var det foretrukne truckmærke.

– Vores medarbejdere er meget loyale og mange bliver her i hele deres arbejdsliv. Vi sørger for et godt arbejdsmiljø og det bedste udstyr til at kunne udføre opgaverne. Medarbejderne har f.eks. ønsket en avanceret aircondition i kabinen. Det er et af de ønsker, som vi naturligvis har efterkommet, pointerer Poul Martin Kjeldsen fra Petersen Tegl.

N.C. Nielsen A/S
Nørregade 66, Balling
7860 Spøttrup
Skive Kommune
Danmark
CVR nummer: DK41118814

Kontaktperson

BF
Bjørn Fulgsang
Marketingchef for N.C. Nielsen Group
bf@nc-nielsen.dk

Send til en kollega

0.078