23948sdkhjf
Del siden
Annonce

VARTAs nye portefølje forenkler batterivalget

VARTAs nye produktportefølje ledsages af en ny farvekode, der er med til at forenkle udvælgelsen af lavspændingsbatterier til biler for detailhandlere, værksteder og flåder. Produktporteføljen imødekommer efterspørgslen på avancerede batterier, som sikrer en optimeret ydeevne for moderne køretøjer. Med tilføjelsen af Li-Ion-batterier udvides løsningerne for fritidsbrug og andre situationer, hvor der ikke er adgang til et offentligt elnet.

VARTA Automotive har introduceret sin nye produktportefølje på markedet, som strømliner batterivalget for detailhandlere, værksteder og flådeoperatører. Den nye struktur sikrer en nem identifikation og valg af passende batterier til moderne køretøjer. VARTA er Clarios’ førende mærke i EMEA, der styrker Clarios’ position som verdens største og mest teknologisk avancerede og ansvarlige producent af lavspændingsbatterier. En position, der bygger på en 130-årige arv med innovation og vækst.

En tydeligt struktureret portefølje til enhver anvendelse

Grundet de forskellige batterikrav som følge af køretøjers voksende kompleksitet har VARTA nu introduceret en klar, teknologidrevet porteføljestruktur med et nyt farvekodet labelsystem. SLI-batterier (Starting. Lighting. Ignition) med en blå label sikrer en pålidelig startkraft til konventionelle køretøjer, mens EFB-batterier (Enhanced Flooded Battery) med en sølvfarvet label forbedrer ydeevnen i Start-Stop køretøjer og erhvervskøretøjer med grundlæggende hotelfunktioner. AGM-batteriet (Absorbent Glass Mat) med en guldlabel er designet til de anvendelser, hvor der stilles ekstra høje krav, herunder avancerede Start-Stop-systemer, højt udstyrede erhvervskøretøjer og elektriske funktioner i elbiler.

En helt ny tilføjelse er Li-Ion-batteriet med en orange label, der er skræddersyet til dybdecyklus-fritidsanvendelser, hvor der ikke er adgang til et offentligt elnet. Det tæller bl.a. autocampere og marinebrug. Batterierne tilbyder en sublim energilagring samt smart-forbindelse via Bluetooth-app for slutforbrugerne. Det komplette mærkningssystem fra VARTA forenkler kort og godt udvælgelsesprocessen, både i butikken og online.

Theres Gosztonyi, der er Vice President Aftermarket EMEA hos Clarios, understreger betydningen af disse forbedringer: "Med denne nye portefølje forenkler vi batteriudvalget – og skaber et nyt benchmark på eftermarkedet. Nu kan vores kunder navigere i produktsortimentet endnu nemmere, så de træffer den rette beslutning, hvad angår at forbedre køretøjets ydeevne og øge pålideligheden."

Avanceret batteriteknologi til moderne køretøjer

VARTA introducerer nye avancerede batterityper, der imødekommer de endnu større krav til køretøjer. De nye batterier EFB H9 og AGM H3 tilbyder en højere energieffektivitet, forlænget levetid samt optimeret ydeevne til moderne køretøjer.

Til de mere krævende opgaver er VARTA ProMotive-serien blevet forbedret med EFB A-Type, der er specialudviklet til de moderne lavspændingssystemer i nutidens lastbiler og erhvervskøretøjer. Efter samme designtilgang vil det nye AGM B-Type yderligere optimere ydeevnen og pålideligheden. Efter planen rammer det markedet i efteråret 2025.

VARTA har lanceret en premium Li-Ion Leisure-serie til autocampere, campingvogne og marinebrug. Det er et resultat af, at mange vælger at tage på outdooreventyr til steder uden offentlige tilgængelige elnet, men stadig har brug for at være online. Serien giver dobbelt så meget energi som bly-syrebatterier – over 3.000 cyklusser, ligesom du får et 45% lettere design og smart-forbindelse via Bluetooth og CAN bus. VARTA Li-Ion Battery Check-appen giver et overblik over batteriets sundhed, opladningsstatus og anvendelse, alt sammen i realtid.

Bernadette Gatzemeier, Senior Product Manager hos Clarios, tilføjer: "Den nye portefølje er et direkte svar på industriens skiftende krav. Med et tydeligt struktureret lineup samt en banebrydende teknologi kan vi sikre, at vores batterier ikke kun opfylder nutidens krav, men også er klar til fremtiden."

Hjælper detailhandlere, værksteder og flåder

Foruden den nye produktportefølje fortsætter VARTA med at bistå sine partnere med dedikerede tjenester til bilindustrien. Detailhandlere og værksteder får her gavn af den store erfaring og tydelige kundevejledning. Kunderne kan stole fuldt ud på VARTA Find Batteri-søgefunktionen på hjemmesiden med henblik på at finde det rigtige batteri og den professionelle e-læring, der hjælper med at holde dem opdateret på de nyeste teknologier. Flådeoperatører får desuden adgang til VARTA Fleet Program for ekspertsupport og skræddersyede indkøb, mens TCO-beregneren (Total Cost of Ownership) hjælper med at optimere investeringer ved at analysere batteriets ydeevne og omkostningseffektivitet.

Med den nye portefølje lever VARTA op til sine forpligtelser; det skal være ubesværet at vælge det rigtige batteri, samtidig med at man får glæde af en markedsledende ydeevne. Fra værksteder til flådeoperatører, detailhandlere og eventyrlystne forbrugere – den nye portefølje gør det nemmere end nogensinde at finde det rigtige batteri.

Clarios Sweden AB
Smedjegatan 6
131 34 Nacka
Stockholms stad
Sverige
CVR nummer: SE5564263985

Kontaktperson

René Mejer Andersen
Sales Manager Denmark & Iceland
+45 26799600 rene.mejerandersen@clarios.com

Send til en kollega

0.047