23948sdkhjf

Organisation udbyder kursus i køre/hviletid for budcykler

I 2024 kommer der en ny takograf, og ITD forudser, at den som noget nyt vil indeholde en knap til håndtering af aktiviteten ”cykletid”. Derfor udbyder organisationen fra i dag den 1. april et nyt kursus i køre-, cykle- og hviletid

Fremtiden er over os, og i flere europæiske byer etableres hubs uden for de større byer, hvor lastbilchauffører skal læsse varer af, så varerne fragtes videre på en ladcykel.

Tendensen er også på vej i de større byer i Danmark. Her forventer ITD dog, at det bliver lastbilchaufførerne selv, der skal skifte fra lastbil til el-cykel på den sidste strækning frem mod endemålet.

- Jeg synes, det er en ganske fin idé, siger Klaus Fogtmann, ejerleder i Fogtmann Gruppen.

- Jeg føler mig overbevist om, at vi i fremtiden får lettere ved at rekruttere chauffører, når de som et personalegode nu også får mulighed for at få motion i arbejdstiden. Vi kører jo meget med brød, og jeg er sikker på, at vores chauffører sagtens kan balancere med både rugbrød og boller på el-cyklen,

ITD ser muligheder

Der vil formentlig skulle flere hundrede cykler til at køre et enkelt læs varer fra en lastbil og videre ind i byerne; men hos ITD ser man ikke det som nogen hindring.

I stedet har brancheorganisationen taget ja-hatten på og udviklet et kursus i køre-, cykle- og hviletid, så medlemsvirksomhederne kan lære at betjene den nye takograf, så snart den kommer. Det nye kursus i køre-, cykle- og hviletid udbydes derfor allerede fra i dag, den 1. april.

- Det er jo vigtigt, at vi lærer vores medlemmer om de nye regler, så de undgår bøder, Anne Thyssen, chef for ITD Medlemsservice.

- Vi vil jo gerne bidrage til den grønne omstilling, så vi har også et modul om, hvordan de på el-cyklen kan være med til at producere grøn strøm.

- Min eneste bekymring er, at regeringen måske vil udvide den kommende kørselsafgift for lastbiler til også at gælde for cykler, der fragter gods, siger hun.

ITD etablerer selv cykel-hub

ITD's fremtidsplanerne stopper ikke der.

- I ITD vil vi jo gerne være solidarisk med branchen, så vi kigger på, hvad vi selv og vores medarbejdere kan gøre for at reducere CO2-udslippet. Vi overvejer derfor at etablere en hub uden for Padborg og lade medarbejderne cykle det sidste stykke på arbejde, fortæller medlemsservicechefen.

Derudover kan flere nye ITD-kurser være på vej for at klæde vognmændene på til at tackle et endnu mere rummeligt arbejdsmarked.

- Vi får jo brug for at tiltrække mange nye chauffører, så vi håber, at der bliver mulighed for at få merit og dermed kortere skolegang til alle, der kan dokumentere, at de har kørt tuk-tuk i Thailand eller har arbejdet som cykelbude – uanset om de har cyklet med pizzaer eller pakker, understreger Anne Thyssen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094