Franske lifte hos NP Trucks
NP Trucks har overtaget importen af Haulotte lifte.
Haulotte har et fuldt program inden for sakse-, bom og søjlelifte med løftehøjde fra 5,8 til 53 meter i elektriske og diesel-udgaver. Haulotte har også 4-hjuls trukne diesel teleskoplæssere i kapaciteter op til 4 ton med løftehøjder fra 10-17 meter.
Dette program kan leveres med hydrauliske skovle, mandskabskurve og gaffelmontering og naturligvis med hurtigskift af ovennævnte udstyr.
Haulotte bliver produceret i Reims i det østlige Frankrig midt i Champagne-området. Firmaet er verdens tredjestørste producent af lifte.
- Haulotte er et perfekt supplement til vores program af trucks og interne transportmateriel. Derfor passede det fint, at vi kunne lave aftalen med Jacob Lysdahl. siger direktør Chris Nielsen, N.P. Trucks.
Jacob Lysdahl har været ansat i liftbranchen siden 1998. De første år var han ansat i udlejningsfirmaer, men senere startede han sit eget selskab med import af lifte fra Haulotte. Det er den import, som N.P. trucks nu overtager og viderefører.
- Jeg er ansvarlig for salg og udlejning af Haulotte lifte i hele landet; mens jeg skal sælge N.P. Trucks øvrige produkter på Fyn.