Fartdæmper på Øresundsbroen
Siden marts har der været ombygningsarbejde i Øresundsbroens betalingsanlæg. Der skal installeres dynamiske fartdæmpere.
200.000 kører for hurtige
- Fire procent lyder måske ikke af meget, men man skal tænke på, at omkring fem millioner biler om året kører gennem banerne. Det svarer til næsten 200.000, som kører for hurtigt, fortæller Håkan Kiendl, der er afdelingschef for betalingsanlægget.
Sådan virker fartdæmperne
Fartdæmperne fungerer ved, at en radar ved siden af vejen registrerer bilens hastighed. Hvis bilen kører for hurtigt, åbnes en lille lem i vejen. Dermed opstår der en kant på nogle centimeter, som i praksis virker som en traditionel fartdæmper.
Fartdæmperne kommer kun frem, når man kører for hurtigt. Holder man sig inden for den tilladte hastighed, forbliver vejen plan.
Baner lukkes
Ombygningsarbejdet betyder, at et antal baner er lukket som regel to baner ad gangen, i enkelte tilfælde flere.
Forskellige baner vil være lukket på forskellige dage. Antallet af lukkede baner tilpasses så vidt muligt trafikken, så færrest baner er lukket, når trafikken er tættest i myldretiden.
I ombygningsperioden vil personbiler med brobizz få lov til at bruge lastbilbanerne.