En formand går fra borde
For Danske Havnes afgående formand Uffe Steiner Jensen har det været vigtigt at holde sammen på den brogede forsamling, som de danske havne er. Små og store havne har ikke altid samme interesser; men de har en fælles interesse i at stå sammen, når det gælder - sammenhold har altid ligget formanden på sinde.
Vi møder formanden på en af hans sidste arbejdsdage i det "nye" hus ved Amager. Han er fyldt 65 år og har for længst bebudet sin afsked ved næste generalforsamling, den 3. april 2014.
Danske Havne blev stiftet i 1917 og har altid arbejdet tæt sammen med Kommunernes Landsforening - også dengang det hed Købstadsforeningen. I 2003 flyttede Danske Havnes sekretariat med KL fra Gyldenløvsgade til Weidekampsgade i det nye kvarter mellem Amager Boulevard og Islands Brygge.
- Medarbejderne i sekretariatet er glade for at bo her. Den nye bestyrelse skal finde ud at, om de skal blive boende i huset. Der er en lejekontrakt, der udløber i slutningen af 2014. Vi bor relativt billigt - så bestyrelsen mener måske, at det ville være godt at bo her. Men det er ude af mine hænder, siger Uffe Steiner Jensen, som har afskedsreception den 27. marts.
@MELLEMRUBRIK copy:Holde sammen
Som formand i 16 år har han haft mange sager mellem hænderne; men den største og vigtigste har nok været at holde sammen på havnene.
- Det er virkelig en kunst, at få mennesker og organisationer med forskellige interesser til også at holde sammen, siger han.
Det var lige ved at gå galt. Sidste år meldte to af Danmarks største havne sig ud af foreningen. Samtidig havde bestyrelsen sat et udviklingsarbejde i gang. Det betød, at en ny organisering af Danske Havne blev foreslået. Denne nye organisering med tilhørende nye vedtægter blev vedtaget i enighed på en ekstraordinær generalforsamling i efteråret. Danske Havne er i dag en selvstændig brancheforening.
- Det har blandt andet handlet om at sikre en fornyelse, der lægger mere vægt på forretningsudvikling og det internationale arbejde, siger Uffe Steiner Jensen.
@MELLEMRUBRIK copy:Den samlende kraft
- Danske Havne skal være en samlende kraft for alle danske erhvervshavne. Alle typer og størrelser af erhvervshavne skal kunne se sig selv i organisationen.
- Næste skridt er at udvikle og udbygge nye strukturer for samarbejde og netværk. Det tætte samarbejde med medlemmerne skal ind i nye rammer. Det bliver en opgave for den nye bestyrelse. Den vælges i forbindelse med Danske Havnes generalforsamling den 3. april 2014.
En - og kun én forening
Der hersker ingen tvivl i den afgående formands sind. Det er en fordel at stå sammen i dialogen med transportministeren og de øvrige politikere på Christiansborg.
- Der er det en betydelig styrke i at stå sammen og udstykke den kurs, vi mener, man skal gå. Det håber jeg, at den nye bestyrelse og den nye formand også vil være optaget af.
- Det skal jeg jo ikke bestemme. Jeg vil blot minde om, at det har været en betydelig fordel for Danske Havne, at vi har kunnet repræsentere alle trafikhavne i Danmark.
Nye havnelove
Som formand i så lang en periode har Uffe Steiner naturligvis beskæftiget sig med mange enkeltsager. Det kan være svært at fremhæve nogle frem for andre.
En af de vigtigste sager har dog været den nye havnelov.
- Faktisk har der været to havnelove i min tid, korrigerer formanden.
@MELLEMRUBRIK copy:To havnelove
- Vi fik én i år 2000, og så fik vi en ny for halvandet år siden. Jeg synes, at der er sket en markant ændring i havne nes vilkår med de to havnelove. Den vigtigste er, at danske havne har fået mere frihed til at agere på det kommercielle område - uden at sætte konkurrencen over styr. En havn er jo typisk ejet af det offentlige - og det offentlige må ikke konkurrere med det private erhvervsliv på ulige vilkår.
- Alligevel synes jeg, at loven åbner nye muligheder for at gøre forretninger. En havn kan gå sammen med en privat virksomhed om en aktivitet, hvis virksomheden ikke kan løfte opgaven alene. Havnen kan også gå ind i en aktivitet, hvis en privat virksomhed ikke ønsker at udføre den.
@MELLEMRUBRIK copy:Vækstmotorer
- Denne del af havneloven afspejler, at vi i havnene er blevet meget mere kommercielle og optaget af forretningsudviklingen.
Havnene er blevet interessante set fra et forretningsmæssigt synspunkt. Havnene skaber vækst i lokalsamfundene. De er vigtige for beskæftigelsen og for det lokale erhvervsliv.
- Der er altid blevet lavet forretninger i havnene - også før i tiden, fortæller Uffe Steiner Jensen.
- De seneste 10-12 år er det kommercielle aspekt kommet langt mere i fokus. Det ser man i de mange rapporter og undersøgelser, som vi har taget initiativ til.
- Der er mange i Danmark - også i havnene selv - som er blevet rigtig overrasket over havnenes store betydning for lokalsamfundene.
Havnen sidder som edderkoppen i sit store spind og trækker i rigtig mange tråde. En havn har en enorm stor betydning i det "lokale bruttonationalprodukt," hvis man kan udtrykke det på den måde.
- Derfor har vi været meget optaget af at gøre rammebetingelserne bedre for havnene.
- Der er kommet en helt ny erkendelse af havnenes betydning - også blandt politikerne på Christiansborg. Havnene får i dag stor opmærksomhed hos ministeren - og jeg vil mene, at Danske Havne har været stærkt medvirkende til den udvikling.
Store investeringer
Danske Havne har også været med til at sætte dagsordenen med de havnepakker, som er blevet foreslået og kæmpet for.
- Hele diskussionen om havnens baglandsinfrastruktur og tilkørselsvejene til havnen har vi haft held til at føre frem i forreste række. Staten og politikerne har set på det med interesse og bevilget ganske mange penge.
- Vi har netop opdateret vores publikation: "Her udvider havnene". Her kan man se de store investeringer, der er undervejs i de enkelte havne. Hvis alle projekterne bliver til noget, vil vi se en udvidelse af arealerne i trafikhavnene med 50 procent i dette ti-år. Det er imponerende.
Havnen som transportcenter
For Uffe Steiner har det været vigtigt, at en havn i dag betragtes som en center, hvor transportformerne mødes.
- Her mødes sø, jernbane og gummihjul, som formanden udtrykker det.
- Det er en erkendelse, som er blevet stærkt fremmet de senere år. Det er også en udløber af den nye havnelov, at en havn godt må gå købe jord, der ikke lige er nabo til havnen. Begrebet "tør havn" eller "dry port" er blevet relevant. Her kan havnen have interesser andre steder i kommunen end lige ved kajen. Det ser vi både i Køge og Hirtshals, hvor havnen har været initiativtager og drivkraften for at etablere et transportcenter, der ikke ligger nede ved kajkanten. De samme muligheder ser man også i Fredericia
De vigtigste havne
Transportmagasinet: Hvorfor er det ikke lykkedes for Danske Havne at lave en liste over de vigtigste havne i Danmark? Var det ikke et ønske fra politikerne?
- Den diskussion har været der i hele min formandsperiode, siger Uffe Steiner Jensen.
- Vores position i den sag har hele tiden været krystalklar. Vi vil ikke lave en liste over Danmarks prioriterede erhvervshavne; men vi accepterer, at det er markedet, der bestemmer, hvordan godset flytter sig. Det er det lokale erhvervsliv, der bestemmer, hvilke havne, der får gods og hvilke, der ikke får gods. Det vil vi ikke påvirke fra Danske Havnes side. Og bestemt ikke med en prioriteret liste.
- I forbindelse med den seneste lovrevision overvejede daværende transportminister Hans Chr. Schmidt en sådan liste. Det fik vi heldigvis talt ministeren fra.
- Jeg skal ikke kunne sige, hvad en ny bestyrelse for Danske Havne beslutter sig for; men jeg har følt det meget, meget vigtigt at holde sammen på de danske trafikhavne. Det har vi været enige om i bestyrelsen.
Borgmesterposten
Da Uffe Steiner Jensen blev valgt til borgmester i Fredericia i 1998, var der tradition for, at borgmesteren blev formand for havneudvalget. Det var han i en kort periode; men så kom den nye havnelov, og den skulle tages i brug. Derfor blev Associated Danish Ports (ADP) etableret som et aktieselskab og holdingselskab, der ejede havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Det var første gang, man så det - og man har ikke set det siden.
- Det er en god konstruktion. Fredericia, Nyborg og Middelfart har haft succes med den; men i bestyrelsen har vi hele tiden haft det synspunkt, at der godt måtte komme flere havne med. Det er konstruktionen lavet til.
Et andet af borgmester Jensens initiativer var at sammensætte bestyrelsen med repræsentanter fra det private erhvervsliv.
- Vi fik nedsat en bestyrelse bestående af tre medarbejdere, tre politikere (ejerne) og tre erhvervsfolk. Som formand blev erhvervsmanden Arne Tirsgaard valgt. Han har været formand lige siden.
- Modellen med at blande politikere og erhvervsfolk har vist sig bæredygtig. Man får en bredt funderet bestyrelse, der kan noget, som andre bestyrelser ikke kan.
Mere bestyrelsesarbejde
Selv træder Uffe Steiner Jensen ud af ADP’s bestyrelse i næste måned; men netop bestyrelsesarbejde er noget, som han håber at få mere af.
Transportmagasinet: Hvorfor forlader du så bestyrelserne i ADP og Danske Havne?
- Jeg gik ud af byrådet i Fredericia i efteråret. Det var min politiske indgang til havnearbejdet i ADP. Men hensyn til Danske Havne, så synes jeg, at timingen er rigtig god. Danske Havne har fået nye vedtægter. Der skal etableres en ny organisation og en ny bestyrelse. Det er naturligt at give roret videre.
- Jeg har et par bestyrelsesposter, som jeg fortsætter med; men jeg vil gerne have lidt mere. Det behøver bestemt ikke være inden for havne. Jeg har jo også beskæftiget mig med transport og byudvikling. Det kunne sagtens være inden for sådanne områder.
- Hvis der er en havn, der henvender sig, vil jeg bestemt kigge på det; men om jeg så vil sige ja, vil tiden vise.
TR: - Du vil ikke bare gå derhjemme?
- Som jeg sagde til min kone: Hvorfor spolere et godt ægteskab ved at komme hjem på fuld tid. Det skal man nok passe på med, griner formanden.
Skibsværftssagen
TR: Vi skal også lige runde sagen om Fredericia Skibsværft, som ikke kunne få sin lejekontrakt på havnen forlænget i forbindelse med udvikling af en helt ny bydel, Fredericia C. . Hvad siger du i dag om den sag?
- Jamen, det er vel gået godt. Det er meget længe siden, at værftet har haft så gode vilkår, som de har på Lindø.
- Sagen har været værst for mig selv. Den kostede mig formentlig borgmesterjobbet.
- Jeg var nok blevet borgmester i min sidste periode, hvis den sag ikke havde været der. Men sådan er det i politik. Man kan vinde valg, og man kan tabe dem.
- Jeg er nu blevet 65 år. Det har været min plan gennem længere tid at stoppe med det politiske, når jeg blev 65 år. Hvis jeg selv skal sige det, så er det et godt tidspunkt at forlade Danske Havne på.
- Jeg synes, at jeg - og den gamle bestyrelse - afleverer en god og levedygtig organisation. Jeg håber, at andre synes det samme.
Det internationale arbejde
Til allersidst har Uffe Steiner Jensen et lille hjertesuk vedrørende det internationale arbejde, som blandt andet foregår i den europæiske havneforening, ESPO, og i EU.
- Der er ikke mange, der interesserer sig for det internationale herhjemme. Heller ikke blandt jer journalister. Det er forkert. Der er muligheder for Danmark til at få del i EU’s midler fra blandt andet det Transeuropæiske Transport Netværk - det såkaldte "TNT-T Network".
- I Europa kan man desværre være tilbøjelig til at se Danmark og Norden som en blindtarm. Det må vi være meget opmærksomme på ikke sker. Vi skal sørme’ ikke være en blindtarm. Godset skal ikke komme sejlende til Hamborg og så køre videre herop på gummihjul herop. Godset skal sejles til Danmark - og sejles væk igen.
- Vi skal være opmærksomme på, at EU’s midler også skal havne i vores del af verden. Vi skal være bedre til at holde fokus på EU.
- Vi har et nyt initiativ undervejs i Norden netop med det sigte. De nordiske havne, der er omfattet af EU’s såkaldte "Core Network," har aftalt at sætte sig sammen for at se, om de kan optræde i samlet flok i forhold til den europæiske problemstilling. Det skulle for alvor komme i gang til maj, når ESPO holder sit seminar i Göteborg.
TR: Men havnene er jo konkurrenter. Kan de sidde i samme rum?
- Selvfølgelig kan de det. De skal kunne begge dele. På den ene side skal de kunne konkurrere, på den anden side skal de kunne stå sammen, når det er nødvendigt at gøre fælles front. Det er en rigtig god tankegang, som jeg er sikker på, at de nordiske havne magter, slutter Uffe Steiner Jensen.
