Borgmester er både til cykler og lastbiler
Morten Kabell fra Enhedslisten er Københavns ny trafikborgmester. Det er en ærkekøbenhavner, som ønsker grønne bølger gennem lyskryds og plads til såvel cykler som erhvervsliv.
Københavns ny teknik- og miljøborgmester Morten Kabell fra Enhedslisten står for en trafikpolitik, der levner plads til erhvervsliv og godstransport. Personbilerne skal ikke jages ud af byen, men bilisterne skal lokkes med bedre alternativer.
- Jeg tror ikke, at nogen forestiller sig, at man kan lave godstransport til supermarkeder på ladcykler. Ingen forestiller sig, at en rationel trafikpolitik vil indebære, at man ikke er i stand til at komme frem i byen for erhvervsvirksomheder.
- Jeg vil gerne reducere mængden af biler i byen, og jeg vil gerne have kollektiv trafik, cykler og fodgængere længere frem i trafikudviklingen. Det handler om en mere effektiv transportform. Det får man ikke, så længe man bruger mange millioner timer på at sidde i en bilkø.
- Vi bliver 25 procent flere københavnere over de næste 10-12 år, så vi bliver nødt til at gøre noget, hvis vejene ikke skal sande fuldstændig til – og så siger jeg god fornøjelse med at drive transportvirksomhed i det storkøbenhavnske område, for det bliver et helvede at skulle gennem byen.
Kom i gang med road-pricing
Morten Kabells øjne falder først på trængselsringen i Stockholm og Singapores system med betalingspunkter i jagten på gode eksempler, hvor handels- og erhvervslivet kan se, at man kommer hurtigere frem og ikke spilder arbejdstimer på indfaldsvejene.
Vil Morten Kabell så spilde sin tid på den skrinlagte betalingsring?
- Det er endnu et af regeringens mange brudte løfter over for københavnerne, og det tager jeg selvfølgelig til efterretning. Jeg vil så prøve at finde løsninger på at nedbringe trængsel på alle mulige andre måder, hvor det kan lade sig gøre.
- Trængselskommissionen anbefaler entydigt road-pricing. Også Dansk Industri anbefaler det, for det er en rational måde at regulere trafikken på. Ekspertgruppe efter ekspertgruppe siger, at road-pricing er fremtiden. Det vil dels skabe midler til opbygning af den kollektive trafik, dels regulere efterspørgslen efter biltrafik.
- Debatten har været præget af automatreaktioner fra både den tidligere og den nuværende transportministers side. Jeg håber, at man vil lytte lidt til eksperterne og rådene fra eksempelvis Dansk Industri om at gå i gang med et storskalaforsøg. Alle undersøgelser viser, at road-pricing er det eneste, som kan få efterspørgslen efter mere biltrafik ned. Signalet herfra til regeringen skal derfor lyde: Lad os nu komme i gang.
Alternativer til bilen
Morten Kabell vil ikke have på sig, at han vil jage bilerne ud af byen. Bilisterne skal lokkes og ikke straffes.
- Jeg vil gerne have færre biler i byen gennem ordentlige alternativer til bilen. Jeg kan godt forstå den familie, som om morgnen skal på arbejde og aflevere to børn og oplever, at det tager 20 minutter i bil og halvanden time med kollektiv trafik.
- Vi har et transportsystem uden ordentlige alternativer, og de alternativer vil jeg bygge op med mere metro og erstatte dieselbusserne med mere effektive letbaner gennem byen. Det vil også gavne sundhedstilstanden at komme af med partikelforurening.
- Det vil være svært at komme igennem hos mig om at gøre gågader til lastbilgader. Jeg er ikke parat til at åbne sidde gader efter kl. 11. Vareleverancer til gågadebutikker er en sag, som må løses mellem butikkerne og vognmandsbranchen. Handelsniveauet er så højt i gågaderne, at en halv time til varemodtagelse knækker læsset, svarer Morten Kabell på et af vognmandsbranchens ønsker.
- Jeg kan ikke komme igennem over for Københavns borgere med natparkeringspladser i alle vore villakvarterer eller i de tætte boligområder. Der er ingen planer om flere parkeringspladser til lastbiler, men jeg har tidligere sagt, at jeg altid gerne vil være med til at løse praktiske problemer.
København er atter en havneby
I november 2007 udtalte daværende teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R) til Transportmagasinet, at København var vokset fra havnen. Han forestillede sig en masse kreative mennesker og videnstunge virksomheder på kajpladserne, mens den kommercielle havnedrift kunne rykke til Køge.
- Det er et område, hvor Bondam og jeg ikke var enige. Jeg mener, at København fortsat skal have en erhvervshavn og være en havneby. Vi skal tage de hensyn i byudviklingen, der sikrer trafik her til byen via havnen.
Havnefusionen mellem København og Malmø CMP er med til at sikre havnen i København, understreger Morten Kabell.
- Køge er en stor konkurrent til Københavns havn, men jeg ikke tænkt mig at give op og sige, at vi ikke længere har brug for en havn."
Melder pas på modulvogntog
Imidlertid har Morten Kabell ikke til sinde at tillade modullastbiler, før der kommer en statsfinansieret tunnel over til containerhavnen. Det er for dyrt og trafiksikkerhedsmæssigt usikkert at tillade modulvogntog, og det vil Nordhavnsvej, som er ved at blive anlagt, ikke ændre på.
- Beklager, Københavns veje er ikke bygget til modulvogntog. Nordhavnsvej er ikke egnet til modulvogntog, og den går kun til Kalkbrænderihavnsgade. Man skal stadig forbi de indre veje og Sundkrogsgade for at komme ud til havnen. De kryds er simpelt hen ikke bygget til at håndtere modulvogntog.
- Hvis der kommer en tunnelforbindelse fra Nordhavnsvej ud til selve containerhavnen, så kan det godt være, at tvangsruter – og hvis det bliver overholdt – kan være en løsning.
Tunnel til terminaler
Morten Kabell er ikke i tvivl, når snakken falder på havnetunnelprojektet. Det er han lodret i mod.
- Den skaber flere problemer end løser. Den skaber mere og ikke mindre trafik i København. En samlet havnetunnel vil være en alvorlig forringelse for vore ambitioner i København om at blive CO2-neutral og til stor gene for københavnerne.
Derimod er han tilhænger af en tunnel fra Nordhavnsvej til containerterminalerne, vel at mærke når staten betaler.
- Det vil betyde, at den tunge trafik fra havnen ikke skal gennem Østerbro og det Nordhavn, vi er i gang med at bygge op, men jeg det ikke som en første etape for en havnetunnel. Økonomisk og ingeniørmæssigt det så to forskellige projekter, at de to projekter ikke behøver at hænge sammen.
- Overborgmesteren har peget på, at en sådan vej vil være en statsvej i resten af landet. Det er kloge ord. Vi snakker om op beløb på omkring fire milliarder kroner, hvis den skal bygges."
Renere person- og varebiler
Morten Kabell ønsker at udvide Københavns miljøzone indholdsmæssigt til en renluftzone, der omfatter alle køretøjer.
- Vi har transporterhvervet med, og jeg fornemmer, at reglerne bliver overholdt efter en måske lidt svær opstart. Det tyder på en god samarbejdsvilje hos branchen, men det er vigtigt at udvide til en egentlig renluftzone for at nedbringe den meget kraftige partikelforurening i København.
- Her skal transporterhvervet ikke holde for, for de store syndere på transportområdet er allerede dækket af miljøzonen. Det er i langt højere grad et spørgsmål om at tage redskaber i brug over for personbiler og de mindre varevogne, dvs. efter tysk model at sætte en norm for, hvilke type biler vil vi acceptere inde i byen.
- Partikelforureningen kender ikke kommunegrænser, så vi skal samarbejde med omegnskommunerne om etablering af en sammenhængende renluftzone. Det kræver en lovændring, som den nuværende regering har stillet i udsigt.
Trafikcentral klar næste år
Morten Kabells forvaltning er ved at etablere en trafikledelsescentral i samarbejde med politiet og Vejdirektoratet. Centralen bliver operativ i løbet af 2015 og skal aktivt styre trafikken og ikke blot overvåge den.
- Allerede nu kan vi se på, at vi ved hjælp af intelligent trafikstyring (ITS) af Christians Brygge er i stand til mere flydende at lede betydeligt flere biler igennem. Ingen er interesserede i, at biler holder i kø og brænder benzin og diesel af og udleder voldsomme mængder partikler til skade for klimaet.
- Vej efter vej i København er de alvorligste trængselsproblemet på cykelstien. Ud for min gadedør i Torvegade holder der tre biler i kø for rødt lys, mens cirka 400 cyklister på cykelstien venter på at komme over, og de sidste når de tikke, mens der er grønt. Derfor vil jeg gerne bygge bredere cykelstier, så det bliver nemmere at komme igennem byen.
- Der er veje, hvor det entydigt giver mening at den grønne bølge kører efter cyklister, og det kan være et andet system på større fordelingsveje.
- Trafikken skal foregå så flydende som muligt. Min ambition er, at mest mulig af den foregår på kollektiv trafik og cykel frem for bil.
Den nære trafik
Den 43-årige ærkekøbenhavner har det fint med at tage sig af hovedstadens trafikale problemer, mens overborgmester Frank Jensen (S) tager sig af øresundsregionen og højhastighedstog til Hamborg.
- Overborgmesteren har nogle spændende visioner for hvad i bund og grund kunne kalde ’komme af med de korte flydistancer’. Det ville være at foretrække med et langt mere rationelt system mellem København og resten af Europa, så folk ikke skal begive sig op i et fly, der har en meget værre virkning på klima og miljø.
- Omvendt har jeg også et ansvar for, at vi kommer med konkrete løsninger på københavnernes problemer og ikke bare lægger store planer.
- Man kan sagtens gå på to ben. Det er vigtigt at fokusere på den altovervejende trafik, som faktisk foregår her i området og som skal gøres betydelig mere bæredygtig. Morten Kabell
Teknik- og Miljøborgmester i Københavns Kommune. Fik 3.774 personlige stemmer som Enhedslistens spidskandidat ved kommunalvalget 2013.
Meldte sig ind i Enhedslisten i 1996 og blev året efter valgt til sin første periode i Borgerrepræsentationen (1998-2001). Valgt ind igen fra 2006.
Født 1970 og vokset op i Vanløse. Bor nu på Christianshavn.
Arbejdede inden udnævnelsen til borgmester som organisationssekretær i Enhedslisten-København.
