23948sdkhjf

Danske havne vil være Europas bedste

Foreningen Danske Havne inviterer til Havnekonference 2014 om Europas bedste havne.
Danske Havne har en ambition om, at de danske havne skal være Europas bedste. De bedste havne at anløbe. De bedste havne at etablere virksomhed i. I den forbindelse inviterer foreningen til Havnekonference 2014, som bl.a. byder på diskussionerne om, hvordan de danske havne bliver Europas bedste.

Blandt oplægsholderne er transportminister Magnus Heunicke, der vil fortælle om regeringens ambitioner for havnene. Desuden deltager de transportpolitiske ordførere fra Folketinget og runder konferencen af med en politisk vinkel på mulige tiltag ud fra konferencens anbefalinger og spørgsmål.

Danske Havne inviterer havne, havnebestyrelser, politikere, pressen, samarbejdsparter og aktører i godstransportkæden til havnekonference. Der forventes ca. 200 deltagere.

Havnekonferencen indledes med en tur til Anholt Vindmøllepark tirsdag den 1. april 2014 kl. 12.00 og fortsætter til torsdag den 3. april kl. 12.00 på Kystvejens Hotel- og Konferencecenter, Kystvej 26, 8500 Grenaa.

På årets havnekonference sætter Danske Havne fokus på, hvordan havnene kan styrkes og udvikles. Havne er transportcentre, men er også vigtige erhvervsområder. Det kan udvikles endnu mere til gavn for samfundet.

Det centrale omdrejningspunkt for havnekonferencen er at styrke havnes økonomiske udvikling, position og brand. Konferencen og deltagerne sætter fokus på styrker og udfordringer for de danske havne, for at de kan blive Europas bedste.

Konferencen vil være en blanding af oplæg, workshops og politisk debat.

Program, praktik og tilmelding findes på Danske Havnes webside www.danskehavne.dk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078