Michelin bruger uvildig test af alle vinterdæk
Michelin er klar til ny europæisk testmetode for vinterdæk til lastvogne
Michelin har testet hele sit sortiment af vinterdæk for at sikre, at de lever op til kravene.
- I dag er alle vores vinterdæk godkendte efter den nye testmetode, fortæller Johan Winberg, der er teknisk ekspert for lastvognsdæk hos Michelin i Norden.
- Senest næste år vil alle dæk, som produceres af Michelin og som er godkendte efter testmetoden, være mærkede direkte på dæksiden med symbolet "3PMSF".
"3PMSF" står for Three Peak Mountain Snowflake. Det er det mærke, man må sætte på et lastvognsdæk, efter at det har gennemgået en ny europæisk testmetode, som bestemmer dækkets trækkraft på vinterveje.
I perioden januar-marts 2012 gennemførte Michelin over 1.000 testtimer på en snedækket bane i
Ivalo i Finland. Mere end 500 lastvognsdæk blev testet i løbet af denne periode.
Prøverne blev udført som accelerationstest på hårdt pakket sne, hvor man måler accelerationskraften under en forøgelse af hastigheden på 15 km/t. For at kunne blive mærket med "3PMSF"-symbolet skal det testede dæk være mindst 25 procent bedre end et referencedæk, et såkaldt "Standard Reference Test Tire" (SRTT).