Bedre veje for 50 øre om dagen
Den rådgivende ingeniørvirksomhed Grontmij har undersøgt de danske veje og giver et konkret bud på en forsvarlig investering, som kan fjerne efterslæbet på 3,5 milliarder kroner engang for alle.
Sådan siger markedschef Bjarne Bylov Jensen fra Grontmij.
- En sjettedel af alle kommunale veje har passeret grænsen, hvor de er uforholdsmæssigt dyre at vedligeholde. Hvis vi bare fortsætter som hidtil, vil en tredjedel af vejene have passeret denne grænse om ti år. Derfor skal der handles nu!
Jo før, jo billigere
- Allerede nu skal der investeres i de danske veje, hvis de 11.000 km veje, der har passeret grænsen for uacceptabel stand, skal bringes op til et acceptabelt niveau. Jo før der handles, jo billigere bliver det. Jeg opfordrer de danske kommuner til at se det i et mere langtrækkende perspektiv. Det er den klogeste løsning for borgerne og skatteyderne," siger markedschef Bjarne Bylov Jensen.
Grontmij har i mere end 30 år holdt øje med udviklingen på de danske veje og rådgivet kommunerne om økonomisk optimal vedligeholdelse af deres vejnet.
Dette spænder over rådgivning om årlig indsats til flerårige aftaler som partnerings- og funktionskontrakter.
Grontmij rådgiver også kommuner i Norge, Sverige og Tyskland.