23948sdkhjf

Noter - Finans og Leasing

Korte nyheder fra leasing- og finansieringsbranchen. Denne gang om: Lokale banker * PÅrivatleasing igen populært * Kaution for mikrolån * Ud af krisen.
Lokale banker skaber liv

De små banker kaprer i stor stil kunder fra de store. Det smitter positivt af på landsbyerne. De mindre banker har fået 71.000 flere kunder i 2013, og der er den største tilgang nogensinde, lyder det fra foreningen Lokale Pengeinstitutter.

Forklaringen på kundeflugten er, at de store banker har lukket mange filialer og skruet for meget op for gebyrerne. Direktør i lokalbanken Fynske Bank, Petter Blondeau, mener, at hans og andre lokale banker er med til at holde liv i lokalsamfundene. Det gør de ved at støtte det lokale kulturliv, sportsklubberne, den lokale håndværker og ved at skabe beskæftigelse.

- Vi har i dag en meget stor indflydelse og en stor rolle i lokalsamfundene. Hvis storbanker bliver ved med at lukke ned, så bliver vores rolle kun endnu større, når vi får flere kunder. På den måde kan vi hjælpe med at opretholde arbejdspladser og bosætning i det såkaldte yderkants-Danmark, siger Petter Blondeau:

Privatleasing populært igen

De første måneder af 2014 tegner et klart billede af, at privatleasing igen er populært blandt danskerne, når man ønsker at sætte sig bag rattet af en ny bil.

Et kig på bilimportørernes salgstal for årets første måneder viser, at andelen af privatleasede personbiler er steget med hele 232 procent i forhold til samme periode sidste år.

Disse tal bekræfter en stigende samfundstrend, hvor "convenience" er nøgleordet. Privatleasing gør det ikke alene nemt at erhverve sig en ny bil, konceptet tilbyder også en budgetsikkerhed og tryghed, som flere og flere danskere vægter højt. Man skal ikke bekymre sig om værditab og besværet med at sælge sin bil videre – tværtimod har man mulighed for oftere at få ny bil.

Finansiering for de små

Danske virksomheder med op til 10 ansatte og finansieringsbehov på under 185.000 kroner får nu bedre adgang til finansiering i bankerne.

Vækstfonden kan i dag udstede "vækstkaution" for mikrolån, som letter virksomhedernes adgang til finansiering ved at tage en betydelig del af bankernes risiko ved udlånet.

Virksomhederne låner pengene i banken, som med kautionen får en garanti for tab fra Vækstfonden. Midlerne til ordningen kommer fra Vækstfonden og Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

- Vi har gennem længere tid arbejdet for at finde en model, som giver de danske virksomheder adgang til de midler, EIF har afsat til mikrofinansiering, så vi er meget tilfredse med, at det nu er lykkedes, siger Christian Motzfeldt, direktør i Vækstfonden.

Med "vækstkaution" dækker Vækstfonden op til 75 procent af bankens tab på udlånet til kunderne, alt afhængigt af hvor stort et tab banken har på den samlede portefølje af lån med "vækstkaution".

Et skridt videre ud af krisen

Der er spæde forårstegn i den danske økonomi, der ser ud til at fortsætte sin fremgang de næste par år. Det vurderer Peter Bojesen Jakobsen, makroøkonom i Sydbank, efter at EU-Kommissionen har præsenteret sin økonomiske vinterprognose, som viser optimistiske indikationer for den hjemlige økonomi.

- Med prognosen ser det ud til, at dansk økonomi er på vej fremad, siger Peter Bojesen Jakobsen og fortsætter:

- EU-Kommissionen fastholder ganske vist deres vækstskøn, men deres vækstskøn er positive, og vi må sige, at hvis det kommer til at holde stik, så kommer vi også til at opleve de højeste vækstrater siden krisen.

I sin prognose venter EU-Kommissionen, at den danske økonomi vil stige set i forhold til væksten i bruttonationalproduktet, således at økonomien i 2014 vil stige med 1,7 procent og 1,8 procent i 2015.

- ritzau
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064