Fortsat gult lys for modulvogntog
EU-parlamentets transportudvalg vil hverken forbyde eller tillade modulvogntog. De 25 meter lange lastbiler kan fortsætte med at køre i Norden, mens EU-kommissionen bruger de næste to et halvt år på at analysere fordele og ulemper ved større lastbiler.
Kernespørgsmålet er, om modulvogntoget - som i EU-sproget hedder European Modular System (EMS) – må krydse landegrænser. Kan EU tillade de 25,25 meter lange lastvognstog i at køre over Øresundsbroen - fre et land til et andet? selv om vogntypen er tilladt i begge lande?
I det konkrete tilfælde er svaret stadig ja, men mange i EU-parlamentet mener nej.
En lastbil har ret beset ikke lov at køre uden for sit eget nummerpladeland, hvis den ikke er udtrykkelig anerkendt i EU-direktivet om lastbilers størrelse og vægt – det såkaldte dimensionsdirektivet. Det er årsagen til, at de danske regler for modulvogntog er udformet som en forsøgsordning.
På den anden side har transportkommissær Siim Kallas selv udtalt, at det er absurd, at modulvogntog ikke kan krydse en grænse, når det er godkendt i begge lande.
Delt udvalg
Men der er kræfter i EU-parlaments transportudvalg TRAN, der kæmper for et forbud mod de modulvogntog efter nordisk forbillede. Det gælder i særdelseshed den østrigske socialdemokrat Jörg Leichtfried, som er rapportør, altså forhandlingsleder og ansvarlig for betænkningen.
- Undervejs har især den østrigske ordfører og franske medlemmer været parat til helt at forbyde modulvogntog, men meget tyder på, at der bare ikke kommer til at stå noget i direktivet. Det er ikke særlig tilfredsstillende ud fra et nordisk/hollandsk/tysk perspektiv. Hvis man går efter en lempelse, risikerer man det stik modsatte, siger Anne E. Jensen (V).
Den 18. marts stemte TRAN om rapporten og ændringsforslag angående EU-kommissionens forslag til et nyt dimensionsdirektiv. Det drejer sig mest om at fremme aerodynamiske og mere færdselssikre konstruktioner, men i debatten påkaldte grænseoverskridende transport med modulvogntog sig mest opmærksomhed i EU-parlamentet. Udvalgets endelige kompromisforslag blev vedtaget med 35 stemmer mod fire, mens to var blanke.
ITD’s chefkonsulent Jørn-Henrik Carstens, som tillige er vicepræsident for IRU’s tekniske kommission, CIT, glæder sig over, at udviklingen i det mindste ikke rulles tilbage, hvis TRAN-rapporten ender, som den ser ud nu.
- Realismen ser ud til at have vundet det første slag. Jernbanelobbyen og miljølobbyen har ellers arbejdet for en tekst, som direkte skulle forbyde grænseoverskridende trafik med lastbiler, der overskrider EU’s minimumskrav til vægte og dimensioner i grænseoverskridende transport, siger han.
- Vi fik ingen præcisering, som gør grundlaget for de grænseoverskridende transporter klarere. Omvendt undgik vi skridt i den forkerte retning, hvor grundlaget for den nuværende praksis i Norden kunne være blevet undermineret, konstaterer han.
Klarere og mere fleksible regler er sparket til hjørne, men et flertal i TRAN fik indføjet, at EU-kommissionen skal aflevere en analyse inden udgangen af 2016 om fordele og ulemper ved at øge lastbilernes vægte og dimensioner.
- Vi skal være vakse ved havelågen i de kommende år, når slaget skal slås om at udrulle de positive nordiske erfaringer med modulvogntog og tungere lastbiler til resten af EU, siger Jørn-Henrik Carstens.
Alpejubel
- Det lykkes at begrænse Gigaliner til nogle få medlemslande i Nordeuropa, jubler den østrigske politiker.
- Monster Trucks vil under ingen omstændigheder rulle i Østrig. EU-kommissionens forslag om liberalisering ville have betydet milliarder i investeringer til tilpasning af infrastruktur og et betydeligt skift fra jernbane til vej - en vej af politisk sludder, fortæller Jörg Leichtfried sine vælgere i Østrig.
EU-parlamentarikerne vil tillade, at transporter permanent kan foregå med 45 fods containere ad vej med de ekstra 15 cm, fremhæver Nordic Logistics Associations direktør Søren Hyldstrup Larsen, som bl.a. repræsenterer DTL.
- Det lovliggør en praksis, der hidtil har været stående dispensation for. Også her har parlamentarikerne stillet det som betingelse, at kommissionen kommer med et forslag til revision af direktivet om kombineret transport, så den forbedres og gøres mere effektiv, fortæller han.
Videre skal alle nye lastbiler udstyres med vægtsensorer, som kan integreres med den digitale tachograf. Disse sensorer bliver obligatoriske i nye køretøjer fem år efter reglernes ikrafttræden. TRAN ønsker også at graduere alvorligheden af overskridelser af totalvægten, oplyser Søren H. Larsen.
Samme godsmængde
Klimavenligere og trafiksikrere lastbiler er længere end normale lastbiler. Derfor skal EU’s tekniske lastbilregler rumme de nye dimensioner ved at indføre undtagelser for længden, så aerodynamiske lastbiler kan fragte den samme mængde gods som nuværende typer.
- Kravet om bedre lastbilsikkerhed er oprindeligt rejst af Danmark og deles nu af flertallet i europaparlamentet, oplyser Jeppe Juul, som er transportmedarbejder i Det Økologiske Råd.
Den ekstra længde på førerhuset bruges til at fjerne blinde vinkler i chaufførens udsyn, forhindre egentlige overkørsler og give plads til en "crumble zone", der mindsker skaderne ved sammenstød med f.eks. en personbil, fremhæver han.
- Det er helt afgørende at Danmark går foran – også i ministerrådet – og får en aftale på plads med EU’s medlemslande. Det er en historisk mulighed for at skabe væsentligt mere sikre og energieffektive lastbiler, der ikke må gå til spilde, pointerer Jeppe Juul.
Det samlede EU-parlament stemmer om det endelige forslag 13. april.
De 28 landes ministre tager stilling i juni, og derefter skal ministerrådet og det nyvalgte parlament sammen med kommissionen forhandle om et kompromis om de punkter, hvor de er uenige.
