23948sdkhjf

Garvet dækmand fejrer 25 års jubilæum

Han er tidligere rallykører og blandt dækbranchens mest erfarne. I en alder af 68 står han stadig op kl. 4.30 og vil ikke høre tale om pension.
68-årige Bjørn Madsen har ingen planer om pension efter et halvt liv i dækbranchen. Nu kan den garvede fagmand fejre 25 års jubilæum hos Euromaster, hvor han er leder af dæk- og autoservicecentret på Københavnsvej i Roskilde.

Efter at have drevet egen tankstation i Sorø blev han i 1978 ansat hos et dækcenter i Ringsted. Siden kom han til dækforretningen Flemming Hansen i Slagelse, der ligesom den foregående arbejdsplads er en del af Euromaster.

City Dækservice

Næste skridt blev i 1988 en lederstilling hos City Dækservice med afdelinger i flere sjællandske byer – herunder Roskilde. Et stykke tid efter Euromasters køb af City Dækservice i 1991 fik Bjørn Madsen en direktørpost, og ved den efterfølgende sammenlægning af virksomhederne lagde han lagde straks billet ind som leder af Roskildeafdelingen.

- Selvom jeg med bopæl i Sorø fik 55 km på arbejde, var der ingen betænkningstid. Roskilde var det oplagte valg. Det var den største filial og den, som jeg altid havde haft mest at gøre med, fortæller dækmanden, der har kørt 20 gange rundt om jorden som pendler mellem Sorø og Roskilde.

Møder tidligt

Til gengæld tager det ikke længe at køre på arbejde om morgenen, for det foregår, mens langt de fleste fortsat ligger i deres senge.

- Jeg plejer at stå op kl. 4.30. Så kører jeg hjemmefra kvart over fem og er fremme senest klokken seks. På den måde kan jeg nå det meste papirarbejde, inden bygningen er fuld af liv, og så har jeg mere tid til at tale med kunder og medarbejdere resten af dagen, siger centerlederen, der har ansvaret for 14 dækfolk og automekanikere.

Reception i Svogerslev

Bjørn Madsens jubilæum bliver markeret med en reception på Svogerslev Kro, Svogerslev Hovedgade 45, 4000 Roskilde, fredag den 15. november fra kl. 14 til 17. Kunder, forretningsforbindelser og alle andre med relationer til Bjørn Madsen er velkomne
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078