23948sdkhjf
Annonce

Lastbiler på gas kommer på gaden i Danmark

30 lastbiler, der blandt andet skal køre skrald i Skive, skifter nu diesel i tanken ud med naturgas.
Danmark halter gevaldigt bagefter, når det handler om at få lastbiler til at køre på naturgas frem for diesel.

Det rådes der bod på nu. Skive Kommune og renovationsselskabet ESØ 90 sender i samarbejde med HMN-koncernen 30 lastbiler, der kører på naturgas, på gaden.

Udskiftningen af dieselbiler ligger helt i tråd med politikernes ønske om et CO2-neutralt samfund i 2050.

Ifølge Energistyrelsen er fordelene ved naturgas blandt andet, at udledningen af partikler og CO2 er mindre sammenlignet med diesel og benzin.

4 skraldebiler

De 30 lastbiler fordeles på fire gasdrevne skraldebiler, mens resten bliver almindelige lastbiler. Da en del af dem skal køre i nabobyen Tarm og omegn, bygger HMN-koncernen en gastankstation syd for byen.

Aftalerne om lastbiler på gas bliver præsenteret nærmere på Folkemødet på Bornholm med blandt andet transportminister Henrik Dam Kristensen (S) samt klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

/ritzau/
Kommenter artiklen
Annonce
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

    Nyhedsbreve

    Send til en kollega

    0.063