23948sdkhjf

Transit - årets varebil 2013

Fords helt nye, kompakte varevogn, Ford Transit Custom, er netop blevet kåret til Van of the Year 2013 ved Hannover IAA-messen.
Ifølge det 24 mand store dommerpanel distancerer den nye Ford Transit Custom konkurrenterne, når det kommer til design, køreegenskaber, lasteevne, sikkerhed og driftsøkonomi.

Det er fjerde gang, at Transit-familien løber med den fornemmeste, internationale pris for varevogne og dermed tegner Transit-familien sig for en rekord i prisens 22-årige historie.

Ford Transit Custom kommer til Danmark i november. Det er ikke blot en opgraderet version af den eksisterende Transit, men er bygget på en helt ny, global platform.

På trods af de beskedne ydre dimensioner, er lasteevnen forøget, motorprogrammet er blevet optimeret og chassiet er blevet væsentlig strammere til fordel for både køreegenskaber og støjniveau.

Fords designere og ingeniører har arbejdet målrette for at skabe en varevogn, der opleves som en personbil bag rattet, en praktisk og pålidelig arbejdshest ude i virkeligheden og en varevogn med markedets laveste driftsomkostninger. Og ifølge dommerne bag ’International Van of the Year’ er det lykkedes.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064