23948sdkhjf

Konference om trængsel i hovedstadsområdet

Trængselskommissionen holder mandag den 1. oktober kl. 9-16 en konference, så medlemmerne kan hente inspiration til det videre arbejde.
Udenlandske eksperter vil blandt andet fortælle om, hvorfor den kollektive trafik i München har så stor succes, og om hvordan Holland har haft succes med et øget samspil mellem cykler og kollektiv trafik.

På konferencen deltager en række borgmestre fra de sjællandske kommuner og de to regioner samt medlemmer fra Folketingets Transportudvalg. Der deltager desuden repræsentanter fra forskellige interesseorganisationer samt en lang række eksperter.

Konferencedeltagerne vil få mulighed for at debattere og give deres mening til kende, og kommissionen vil efterfølgende samle op på forslag fra deltagerne på konferencen.

Rapport til januar

I januar 2013 afleverer Trængselskommissionen et idékatalog og kommissionens samlede strategi skal afleveres i august 2013.

- Hovedstadsregionen har et stigende trængselsproblem. Derfor håber jeg, at konferencen vil bidrage til gode forslag og konstruktive input til kommissionens kommende vigtige arbejde, siger transportminister Henrik Dam Kristensen (S).

Har holdt tre møder

Formanden for kommissionen, Leo Larsen, fortæller, at der allerede er holdt tre møder, og at arbejdet er kommet godt i gang.

- Jeg synes, konferenceprogrammet ser spændende ud. Jeg glæder mig til at få inspiration fra udlandet og lære af de erfaringer, der er gjort andre steder. Jeg er sikker på, at de udenlandske oplægsholdere kan inspirere kommissionen til det videre arbejde, siger.

- Jeg er også sikker på, at vi får en spændende debat om eftermiddagen, hvor vi har inviteret fire eksperter til at komme med deres bud på, hvordan trængslen kan reduceres. Der er samtidig lagt op til, at alle deltagerne på konferencen kan komme til orde og give inspiration til kommissionens videre arbejde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063