Kort nyt
Korte nyheder fra transportbranchen. Læs om skarpskytter, el-biler og vejafgifter.
To skarpskytter på hvert dansk handelsskib skal holde piraterne på afstand, mener Dansk Folkeparti.
Partiets medlem af Folketingets forsvarsudvalg, Hans Kristian Skibby, mener således, at piraternes forsøg på kapre danske skibe vil falde i takt med, at de møder modstand.
El erstatter diesel i byer
I flere europæiske lande har transportvirksomheden TNT de senere år rullet en række el-drevne fragtbiler ind i sit omfattende vejnetværk. Alene i England opererer TNT i dag med 50 el-biler i London og Birmingham. Virksomhedens erklærede mål er at reducere CO2-udledningen med 45 procent i 2020 sammenlignet med 2007-niveau. I det regnestykke spiller el-biler en væsentlig rolle. Undersøgelser fra England viser, at TNT her sparer 1,3 millioner ton CO2 hvert år med de el-drevne biller.
22 lande enige om vejafgifter
Lastbiler med Euro 6-motorer undtages fra vejafgifter til udgangen af 2017, mens Euro 5-lastbiler slipper indtil årsskiftet 2013/14. Det har et stort flertal af EU-landenes regeringer vedtaget i ministerrådet. Italien og Spanien stemte imod, mens Holland, Irland og Portugal stemte blankt. Forslaget om ændringer i det såkaldte eurovignettedirektiv skal herefter andenbehandles af EU-parlamentet.
Dj.