23948sdkhjf

Kontrol ramt af it-projekt

Virksomhedskontrollen halter langt bagefter, mens rigspolitiets eksperter deltager i opbygningen af et nyt elektronisk system.
Rigspolitiet tilstår at være bagud med efterkontrollen i virksomhederne. Rigspolitiet opfylder heller ikke kravene i EU’s kontroldirektiv til antal kontrollerede diagramark og andre dokumenter hos vognmandsfirmaer.

Det bliver tilmed værre i et par år, mens et nyt it-system indkøres. Herefter skulle kontrollen af 50.000 lastbiler og busser komme op på det ønskede niveau.

Cirka 30.000 arbejdsdage blev kontrolleret i virksomhedskontrollen. Kravet var 110.000 chaufførdage, og i år øges det til mindst 165.000 dage, hvor blandt andet køre/hviletidsreglernes overholdelse skal kigges efter i den bagudrettede kontrol.

Derimod går det fint med tungvognskontrollen på vejene. Der blev kontrolleret i 174.000 arbejdsdage, og mindstemålet var 66.000 dage. Målkravet er i øvrigt øget til 99.000 arbejdsdage i år.

På bundlinien blev samlet 204.000 ud af 11 millioner arbejdsdage kontrolleret. Det er 16.000 dage for lidt.

Status næste år

Hvad gør justitsminister Lars Barfoed (K) ved virksomhedskontrollens efterslæb, når det krævede antal tilmed øges med en halv omgang til 330.000 arbejdsdage i år?

I et svar til Per Clausen (EL) meddeler han, at rigspolitiet er bedt om at komme med en status i begyndelsen af 2011 for opfyldelsen af antal kontroller og de iværksatte initiativer.

Den digitale fartskriver skulle gøre det muligt at tjekke flere kontrolapparater og mere præcist. Imidlertid må rigspolitiet anvende et midlertidigt system til aflæsning af digitale data, mens kontrol af diagramark stadig foretages manuelt.

Alt dette besværlige arbejde skal overtages af et it- og sagsbehandlingssystem, der stadig er på projektstadiet og dræner mandskab fra den daglige kontrol.

De nye systemer vil i bedste fald begynde senere i år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078