23948sdkhjf

Trucken klatrer over stok og sten

For første gang vil hele verden opleve en elektrisk pallevogn, der klatrer over kantstene med et halvt ton last. Still lancerer en verdensnyhed, en elektrisk drevet håndløftevogn, der er specielt udviklet til at komme frem i den indre bydel.
Still CiTi One er navnet på en ny håndløftevogn til transport af varer på op til 500 kg. Navnet CiTi One angiver, at dens primære indsatsområde er i byerne - nærmere betegne i de indre bydele med gågader, brosten og andre små forhindringer. Med lavt støjniveau på under 60 dB sikres, at hverken chaufføren, virksomheder eller beboere bliver generet af støjen.

Da modellen er e/lektrisk, bliver føreren lettet i sit arbejde, fordi han ikke længere skal trække og skubbe pallevognen frem og tilbage og kæmpe med at komme over kantstene med håndkraft.

Alt efter indsatsområde kan batterikapaciteten fås i tre forskellige størrelser. Ofte vil det kun tage 5-10 minutter at køre en palle fra lastbil ind til butikkerne i en gågade. Med det største batteri (15 Ah) gøres det muligt at køre kontinuerligt i over to timer - uden stop.

Der hvor en almindelig håndløftevogn kræver, at føreren skal løfte og lægge ekstra kræfter i, når han skal over en kantsten, ujævne veje eller brosten, er denne verdensnyhed fra Still konstrueret med helt specielle gaffelhjul, som er udviklet til at klatre over forhindringer. Det betyder også at paller meget nemt kan håndteres på tværs.

Sammen med de helt unikke gaffelhjul er Still CiTi One også udstyret med et stort drivhjul af profileret massivgummi med en diameter på 310 mm og en bredde på 85 mm. Kombinationen med det store drivhjul og de klatrende gaffelhjul sikrer, at nyheden snildt kommer over forhindringer. Uden vægt er hastigheden 6 km/t. Med 500 kg vægt er hastigheden 4,5 km/t.

Står fast på ramper

Alt efter hvilken last STILL CiTi One kører med, overvinder den nemt forhindringer på op til 70 mm - også med last. Modellen er udstyret med en speciel funktion i køremotoren, som holder pallevognen afbremset i et magnetfelt, som sikrer at pallevognen står fast på ramper og stigninger.

Styrehåndtaget er betjeningsvenligt for både højre- og venstrehåndede. Centralt placeret på styrestangen er et joy-stick placeret, hvor løft, sænk og kørsel styres. Still CiTi One kan let betjenes, og må anvendes af alle, da intet certifikat kræves.

Vognen er meget kompakt, hvilket gør den nem at arbejde med, og når gaflerne er placeret under en palle fylder CiTi One kun 41 cm, så den er let at have med på små lastbiler.

Regn og kulde forhindrer ikke arbejdet, da CiTi kan bruges i temperaturer fra minus 15 til plus 50 graders celsius, desuden er modellen beskyttet mod støv og fugt.

Første palle-truck

Still-koncernen præsenterer også et andet nyt produkt i et segment, som virksomheden ikke har været i før.

Det drejer sig om en palle-truck, som anvendes overalt i spedition, distributionslogistik, industri og levnedsmiddelbranchen.

- Konkurrencen i dette segment er benhård, men salgsvolumen er tilsvarende stor, så det er et særdeles interessant marked, siger adm. direktør Gerner Hoppe fra Still i Danmark.

Nyheden hedder Still EXU-SF, og er en palletruck, som tilfører kunderne fordele, som de ikke har i dag.

Trucken har en stå-platform med luftaffjedring. Der fyldes ganske enkelt luft i et dæmpningselement efter princippet, jo højere lufttryk, des højere vægt på truckføreren.

- Påfyldningen af luft sker med en ventil og en pumpe/kompressor som på et bildæk, siger Gerner Hoppe.

- Det er en unik løsning. Luftaffjedringen skåner ryggen på føreren.

Når stå-platformen er slået ned og de to side-beskyttere er foldet ud, kan palletrucken køre med 9 km/t.

Vælger føreren at gå foran trucken (platform slået op og side-vingerne foldet ind) er hastigheden 6 km/t.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203