23948sdkhjf

DI ind i luftfart

Står bag ny brancheforening - Dansk Luftfart - som vil kunne komme til at konkurrere med Danske Speditører, som hidtil har varetaget luftfragtens interesser set fra speditørerne.
DI Transport melder kort og godt, at der bliver holdt stiftende generalforsamling i brancheforeningen Dansk Luftfart tirsdag den 25. maj 2010.

Brancheforeningen skal være det nye samlingspunkt for luftfartens erhvervspolitiske interesser og er kendetegnet ved en bred forankring blandt DI's virksomheder på luftfartsområdet.

Brancheforeningen Danske Speditører har i forvejen en række luftfartsvirksomheder som medlemmer - især inden for speditionsområdet.

Luftfarten er ikke repræsenteret som en decideret lokalforening under Danske Speditører, men der er nedsat et såkaldt fagudvalg som et element i Danske Speditørers faglige arbejde.

"Det er her, at de afgørende faglige problemer og udfordringer prioriteres og drøftes - og løsningerne udvikles," som det hedder på Danske Speditørers hjemmeside.

Hvad vil DI?

På DIs hjemmeside oplyses:

Luftfarten har gennem årtier fået stadig større betydning for hele det danske samfund og for den enkelte dansker.

Globalisering og luftfart hænger tæt sammen. Globaliseringen betyder, at verden er blevet mere åben, og det har skabt nye muligheder for danske virksomheder. For at udnytte disse muligheder er det en forudsætning, at danskerne har adgang til hurtig og billig transport til andre lande.

Hvis Danmark vil være et attraktivt land, der kan tiltrække virksomheder og højværdiarbejdspladser, er det afgørende, at Danmark har en effektiv luftfartssektor med gode flyforbindelse til både ind- og udland.

DI Transport arbejder for at:

• skabe et solidt grundlag for fremtidens luftfart i Danmark

• sikre de bedste mulige rammebetingelser for international luftfart i Danmark

• skabe sammenhæng mellem danske lufthavne, øvrige transportformer og infrastruktur
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095