Mere sikkert at arbejde med kran
EUs maskindirektiv er trådt i kraft herhjemme. Det betyder, at der er kommet nye sikkerhedskrav til kraner. Jens Poulsen fra SAWO fortæller om maskindirektivets betydning og de nyskabelser, som følger med.
Der er flere nyheder ved disse kraner, nogle af større og mindre betydning for brugeren, men fællesnævneren er øget sikkerhed.
Den svenske kranproducent Hiab har tilpasset sine kraner til de nye EU-krav, som trådte i kraft den 29. december 2009. Samtidig benyttede man lejligheden til at lave en større ændring på elektronik-siden.
Største nyhed er stabilitets-overvågningen, som nu er indbygget i kranens lastmoment sikringssystem, og som kræves i henhold til produktstandarden.
- Ud over at elektronikken kontrollerer, at kranen ikke overbelastes, så er støttebenene nu en del af kranens sikkerhedssystem, forklarer teknisk chef Jens Poulsen fra SAWO.
- Kranen skal med andre ord selv "holde øje med", at støttebenene er kørt helt ud og ned, før der kan arbejdes maksimalt med kranen.
- Hvis støttebenene ikke kan køres helt ud, tilpasser kranens løfteevne sig løbende og sikrer, at der ikke kan foretages tungere løft, end der er stabilitet til.
Letter hverdagen
- Et godt eksempel på dette er, når man parkerer sin lastbil og kun skal læsse af over højre side. Støttebenene køres ofte helt ud i højre side og lige ned i venstre side.
- Så længe der løftes over bilens højre side, er der ingen problemer, mens hvis man ved en fejl eller forglemmelse vil løfte en byrde over køretøjets venstre side, så stoppes kranen, hvis det væltende moment er for stort. Uden denne funktion kan køretøjet vælte.
- Der er monteret følere på kranens støtteben, som måler, hvilken kraft der er på støttebenet og hvor langt det er kørt ud. Samtidig har man som standard indført en ny samleboks på toppen af hvert støtteben. Her samles signalerne fra følerne, samtidig med at boksen fungerer som blinklampe.
- Fremover er et gult blinklys på støttebenene standard på alle Hiab’s kraner, fortæller Jens Poulsen.
- Det er faktisk noget, som vi gennem tiden har haft mange forespørgsler på. Blinklyset fungerer som advarselsblink og giver samtidig brugeren informationer om, at fjernstyringen er aktiv. Endelig aktiveres lyset også, når kranen er tæt på den maksimale belastning.
Tjekker støtteben
- System giver også nogle andre muligheder, som brugeren kan få glæde af, siger Jens Poulsen og fortsætter:
- Det kan også kontrollere, at der ikke kommer for stor belastning på et støtteben.
- Det kan være en stor fordel, hvis kranen for eksempel er opbygget med frontstøtteben. Disse kan selvfølgelig også tilsluttes kranens sikkerhedssystem.
- Har man en kran med fire fjernstyrede støtteben, vil det være oplagt at udnytte en anden mulighed, nemlig at styre støttebenenes anslag mod jorden. Kranen kan selv kontrollere, når støttebenene er sat i jorden, og om der er tilstrækkeligt tryk på støttebenet. Når benene er sat med tilstrækkeligt tryk, stopper kranen selv funktionen "støtteben ned". Så kranen kan selv kontrollere, at støttebenene er sat korrekt mod jorden.
Vipbare fodplader
Samtidigt skal alle støtteben, ifølge produktstandarden PrEN 12999:2009, være udstyret med en fodplade, som skal kunne vippe mindst 10 grader i alle retninger.
- Dette er der mange brugere som vil bliver meget glade for, siger Jens Poulsen.
- Det betyder, at fodpladen nu kan tilpasse sig underlaget og dets hældning.
Sidst men ikke mindst vil det nye sikkerhedsudstyr minimere ekstraudgifterne for at få kranen godkendt til personløft.
- En stor del af det nye sikkerhedsudstyr på kranerne, skulle tidligere eftermonteres for at få kranen godkendt til personløft, men da det nu er standard, vil det blive betydeligt lettere og billigere at få kraner godkendt til personløft.
EU’s nye maskindirektiv handler om kundernes sikkerhed og trivsel.
- Det ligger helt på linje med vores virksomhedsstrategi. Vi opfylder alle kravene hos SAWO, siger Jens Poulsen.
- De løsninger, som Hiab har indført, giver er et endnu sikrere arbejdsmiljø og en endnu lettere installation af kranen. Desuden giver det kranen en øget kapacitet i bestemte arbejdsområder.
Den første kran
I 1940’erne opfaldt svenskeren Eric Sundin stykgodskranen og lagde grunden til Hiab-koncernen. Baggrunden for denne opfindelse var, at han ville undgå ulykker og øge effektiviteten af arbejdet i skoven.
Han vidste, hvad han ville opnå, fordi han ikke kun var opfinder, men også slutbruger af den storslåede maskine, som en kran i virkeligheden er.
- Vi har i samarbejde med Hiab i årenes løb arbejdet med samme motivation – og hele tiden bestræbt os på at videreudvikle slutbrugerens sikkerhed og produktivitet, siger Jens Poulsen.
Nye funktioner
- Maskindirektivet stammer fra det samme kundeorienterede perspektiv, siger jens Poulsen.
- Nu fører vi det nye maskindirektiv ud i livet ved at udstyre Hiab-kranerne med en del forskellige nye funktioner. Det gør vi både for kundens sikkerhed og produktivitet skyld.
Hiab’s serie af XS-stykgodskraner dækker hele spektret af lastkapaciteter. Kranerne kan fås med løftekapaciteter fra 1 til 92 tonmeter og med en rækkevidde, der spænder fra 2 til over 30 meter.
Nyt maskindirektiv
Det nye maskindirektiv har betegnelsen 2006/42/EF og trådte i kraft den 29. december 2009. Det er implementeret i dansk lovgivning via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler, kapitel 2.
Maskindirektivet kan læses i sin fulde ordlyd på Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk).
Maskindirektivet henvender sig til virksomheder, der producerer, importerer, markedsfører eller ibrugtager maskiner og delmaskiner.
Direktivet beskriver de overordnede krav, som produkterne skal leve op til. Det beskriver også, hvordan man dokumenterer produkternes overensstemmelse med kravene.
Der er ikke nogen overgangsordning fra det gamle til det nye maskindirektiv. Maskiner, der er markedsført inden den 29. december 2009, er omfattet af det gamle maskindirektiv 98/37/EF. Maskiner, der er markedsført efter den 29. december 2009, er omfattet af det nye maskindirektiv.
