23948sdkhjf

Schenker transporterer øl til World Beer Cup 2010

Hvert andet år stemmer et dommerpanel i USA om verdens bedste øl. Som officiel leverandør af logistik- og fortoldningsydelser var DB Schenker ansvarlig for transporten af mere end 3.400 prøver på øl.
I rette tid til dette års World Beer Cup i Chicago transporterede DB Schenker prøver på øl til USA for 30 tyske bryggerier. I april bedømte dommerpanelet på 180 medlemmer i alt 3.411 forskellige ølsorter i 90 kategorier som ale, pilsner samt tysk øl. 3 priser gik til Nørrebro Bryghus. Den europæiske prisuddeling finder sted den 5. maj 2010 i Höhr-Grenzhausen, Tyskland.

DB Schenker var udpeget som officiel udbyder af logistik- og fortoldnings-serviceydelser til World Beer Cup af American Brewers Association, som står for arrangementet. I år deltog over 650 bryggerier fra mere end 58 forskellige lande.

Formaliteter til USA

DB Schenker Sportsevents arrangerede først transporten i Tyskland ved at kontakte bryggerierne og oplyse dem om de nødvendige formaliteter. Et nyt og tidskrævende krav var for eksempel forpligtelsen til at blive registreret hos US Food and Drug Association (FDA).

Årsagen hertil er garanti for sikkerheden af alle de fødevarer, som importeres i USA. DB Schenker fik de nødvendige oplysninger fra bryggerierne og registrerede øllene hos FDA. Logistikspecialisterne indsamlede så prøver fra bryggeriet og kørte dem med bil til DB Schenkers oplagningsdepot i Kelsterbach. Derfra blev øllet transporteret til Frankfurt lufthavn og så sendt direkte til Denver med luftfragt.

Neutral emballage til øllet

DB Schenker i Denver, hovedstaden i Colorado, sørgede så for videretransporten indenrigs i USA. De foretog fortoldningen og transporterede dem til et lager, hvor øllene blev klassificeret af Brewers Association i henhold til kriterier som bryggeri og oprindelsesland.

Alle prøver blev forsynet med en neutral emballage for at sikre, at dommer-panelet ikke kunne genkende mærket. Til slut blev øllet kørt med kølebil til Chicago i Nordamerika, hvor dette års konkurrence fandt sted. World Beer Cup afholdes hvert andet år forskellige steder i USA.

Er du interesseret i at vide mere om arrangementet og se, hvilke øl, der vandt, findes en hjemmeside : www.worldbeercup.org
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125