Schmitz Cargobull hædrer KH OneStop
For første gang i hele Europa, udnævne Schmitz Cargobull årets servicepartner og danske KH OneStop var blandt de otte vindere.
For at komme i betragtning, til at vinde prisen som "Service-Partner of the Year" skal deltagerne først og fremmest være autoriserede Schmitz Cargobull Service-Partner. Herunder lægges der stor vægt på forskellige punkter, såsom:
* første klasses service,
* værkstederne skal have det rette udstyr og værktøj,
* personalet skal regelmæssigt deltage i kurser og
* de skal kunne tilbyde hurtig og pålidelig 24-timers service med servicevogn.
Kun de, der opfylder disse punkter, kan komme i betragtning til den endelig udvælgelse.
Altid hjælp at hente
I sin tale til adm. direktør Knud Hansen, KN OneStop, sagde adm. direktør Kim Aaskov fra Schmitz Cargobull Danmark blandt andet:
- Det er første gang vi her i Skandinavien udnævner en sådan, og det er en stor glæde at valget faldt på din virksomhed, som en af vores ældste og største samarbejdspartnere i Skandinavien.
- Selvom KH OneStop ikke er repræsenteret direkte i Norge og Sverige, er der dog altid hjælp at hente fra Jer, hvis der opstår problemer - vel at mærke 24 timer i døgnet.
KH One Stop blev grundlagt allerede i 1949, og virksomheden var en af de første Schmitz Cargobull Service-Partner værksteder.