23948sdkhjf

Hjortdal Specialtransport blev Årets Arbejdsplads 2010

Virksomheden Hjortdal Specialtransport fra Fjerritslev, som transporterer vindmøllevinger for Vestas i Nordeuropa, løb med 1. pladsen i 3F’s konkurrence om Årets Arbejdsplads.
Der var både jubel og stolthed blandt de nordjyske deltagere på 3F’s kongres i Aalborg, da forbundsformand Poul Erik Skov Christensen lørdag kunne afsløre vinderen af Årets Arbejdsplads 2010. En pris, som medarbejderne indstiller deres virksomhed til.

Vinderen blev Hjortdal Specialtransport fra Fjerritslev, som er en familieejet virksomhed med ca. 100 ansatte. Hjortdal står for transport af vindmøllevinger for Vestas i Nordeuropa. Vingerne køres altid i hold af tre plus følgebiler, og derfor arbejder chaufførerne i firmaet tæt sammen.

Uddannelse til chaufførerne

De seneste to vintre har virksomheden tilbudt deres cirka 100 chauffører uddannelse.

Firmaet har desuden stor fokus på sundhed. Med penge fra Forebyggelsesfonden har chaufførerne fået et sundhedstjek: Der er tilskud til rygestop, de har cykler med i bilerne, de får gratis frugt derhjemme og har fået kurser om kost og motion.

- Man tager sig af hinanden på mange måder. Det gælder både Frank og Anette, men også vi andre. Den sociale omsorg betyder meget, mener Karsten Godiksen, tillidsrepræsentant på virksomheden.

Dommernes begrundelse

Dommerkomiteens bedømmelse sker ud fra en helhedsvurdering, hvor der lægges særlig vægt på seks områder. Det er løn- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø og sundhed. Desuden uddannelse, klima og miljø samt samfundsansvar.

Dommerkomiteens begrundelse for at vælge Hjortdal Specialtransport var ifølge den eksterne dommer, direktør Dan Boyter fra Pressalit, at virksomheden lagde stor vægt på uddannelse og kompetenceudvikling, at medarbejdertrivsel havde en høj prioritet samt at virksomheden havde en indirekte indflydelse på Danmarks store succes med vindmøller.

Fakta om Hjortdal Specialtransport

- Transporterer sværgods, især vindmøller for Vestas, i Nordeuropa

- Flytter op mod 300 vindmøller om året på 73 lastbiler og 18 følgebiler

- Har næsten 100 chauffører ansat
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078