Uvist om miljøzoner virker
Det er svært at måle en effekt af miljøzonen i København på partikelforureningen, skriver Danmarks Miljøundersøgelser. Ud fra målinger på Åboulevard i København kan der ikke entydigt måles en effekt af indførelsen af miljøzonen.
Modelberegninger viser en effekt på koncentrationen af PM10 (partikler der er mindre end 10 mikrometer) på omkring 0,7 mikrogram pr. kubikmeter, eller en reduktion i partikeludstødningen fra trafikken på omkring 26 procent.
Den beskedne reduktion i den samlede PM10 koncentration skyldes, at den langtransporterede luftforurening og ikke-udstødningspartikler bidrager meget, og partikelfiltre påvirker ikke disse bidrag.
Til gengæld har miljøzonerne ført til en pæn reduktion af forureningen med kvælstofdioxid, NO2.
Det viser resultaterne af en midtvejsrapport over de danske miljøzoner som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort.
Skulle forbedre sundheden
Formålet med at etablere en miljøzone er at forbedre sundheden for borgerne i de største byer. I den danske lov sker det ved at reducere luftforureningen med partikler i områder, som har stor belastning fra trafikken, og hvor flest mennesker bliver udsat for luftforureningen.
Miljøzoneloven giver de berørte kommuner mulighed for at definere et afgrænset område, hvor der kræves partikelfilter på ældre lastbiler og busser.
Behersket reduktion
Som ventet er det svært at måle sig til en effekt af miljøzonen i København på partikelforureningen. Ud fra de gennemførte før- og efter kampagnemålinger på Åboulevard i København kan der ikke entydigt måles en effekt af indførelsen af miljøzonen.
En eventuel effekt overskygges af usikkerheden ved måleperiodernes længde og tiden mellem de to perioder. Hertil kommer den løbende udskiftning af bilparken samt forskelle i kørselsmønster, trafikbelastning samt meteorologiske forhold.
Fremtidige modelberegninger
Modelberegninger med DMU's gadeluftmodel (OSPM) og bybaggrundsmodel (UBM) er gennemført for 2010, 2015 og 2020 af den forventede fulde effekt af de vedtagne miljøzonekrav for luftkvaliteten på 138 trafikerede gader i København.
Der er kun en beskeden reduktion i den beregnede gennemsnitlige gadekoncentration for PM10 og PM2.5 for de 138 gader i 2010.
PM2.5 er partikler under 2,5 mikrometer (en mikrometer er en tusindedel af en millimeter).
For både PM10 og PM2.5 reduceres koncentrationen i gennemsnit med 0,7 µg/m3 som følge af miljøzonekravene, hvilket svarer til en reduktion på henholdsvis 2,5 % for PM10 og 3,5 % for PM2.5
Den beskedne reduktion skyldes at udstødningsbidraget fra trafikken er relativt lille, og at det kun er denne del som reduceres ved miljøzonekravene, som kun er rettet mod ældre lastbiler og busser.
Trafikken bidrager også med såkaldt ikke-udstødning, som omfatter bremseslid, dækslid, vejslid og ophvirvling af vejstøj.
Endeligt er der et stort bidrag fra langtransporteret luftforurening fra Europa.
Pæn sidegevinst for NO2
Der er sket en betydelig reduktion i den beregnede gennemsnitlige gade- koncentrationen for kvælstofdioxid (NO2) for de 138 gader i 2010. Som følge af miljøzonekravene er NO2 koncentrationen reduceret med 3,4 µg/m3, hvilket svarer til 9 % i forhold til gennemsnitskoncentrationerne af NO2.
Grænseværdien for NO2 som årsmiddelværdi er 40 µg/m3 i 2010. I situationen uden miljøzonen viser beregningerne at 65 gader ud af de 138 gader overskrider denne grænseværdi. Miljøzonen reducerer antallet til 35 overskridelser i 2010. Miljøzonen reducerer således antallet af overskridelser af NO2 grænseværdien væsentligt i 2010.
Om Miljøzoneloven
Den 20. december 2006 vedtog Folketinget enstemmigt en lov om miljøzoner gældende for de 5 største bykommuner. Siden har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indført miljøzoner fra den 1. september 2008 og Aalborg Kommune fra den 1. februar 2009. Endvidere har Odense og Århus kommuner besluttet at indføre miljøzoner fra henholdsvis 1. juli 2010 og 1. september 2010.
Cirka halvdelen af alle danske tunge køretøjer, nemlig 30.000, har dokumenteret at de lever op til kravene i miljøzoneloven ved at få et miljømærke. Kun ganske få har fået dispensation fra kravet, ligesom antallet af anmeldelser til politiet for at køre uden miljømærke har været ganske beskedent.
