23948sdkhjf

Speditører bekræfter pres på kapaciteten

Indekstal fra Danmark og Europa viser, at der er gang i handel og transport med deraf følgende kapacitetsproblemer.
- Speditionsbranchen er i fuldt sving og har travlt med at skaffe den nødvendige kapacitet.

Sådan lyder det fra direktør Martin Aabak, Danske Speditører, i en kommentar til European Freight Forwarding Index.

Indekset viser, at godsmængderne er stigende, og at branchens forventninger ligger i top.

- Godt nok var de faktiske godsmængder i maj en smule lavere end i marts, men det tilskrives faktorer som den islandske askesky, dårligt vejr og de mange ferie- og helligdage i maj, siger Martin Aabak.

- Den underliggende trend er uforandret. Der er store forventninger til de kommende måneder.

European Freight Forwarding Index udarbejdes af Danske Markets og bygger på interview med en række europæiske speditører.

Vækst i Europa

- Der ikke mere er tvivl om, at aktivitetsniveauet i Danmark er stabilt, omend ikke overvældende, siger Martin Aabak.

- Det er det til gengæld i Europa. Specielt er markedet i Tyskland stærkt, og det er vanskeligt at få flyttet store mængder, altså hele læs og partloads.

- Dette segment er særligt berørt af knapheden på lastbiler. I Tyskland vurderer man, at alle de lastbiler, der blev taget ud af drift sidste år, nu er kørende igen. Opgaven bliver at få flere biler ind, og det går meget langsomt.

- Her spiller det ind, at finansieringen er vanskelig. Derfor kommer ny kapacitet kun langsomt ind i markedet.

Dansk eksport stiger - langsomt

Eksporten ud af Danmark er måske nok stigende, men i mængder er der ikke tale om store mængder. Det betyder, at der fortsat er betydelig ubalance i mængder ud og hjem, afhængigt af destination.

- Særligt med hensyn til Østeuropa gør det sig gældende, at østeuropæiske vognmænd, der ofte ikke arbejder specielt langsigtet, bliver tiltrukket af store eksportmængder fra øst til vest. Der er også kommet større mængder af gods fra øst til nord, siger Martin Aabak.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06