23948sdkhjf

Sjællandsk satsning: Kun klimavenlige biler

Fremover skal der kun indkøbes klimavenlige køretøjer i Øresundsregionens kommuner og regioner.
Det er i hvert fald målet med Öresundskomiteens forretningsudvalg beslutning om i fællesskab at arbejde for, at der i fremtiden kun skal købes klimavenlige køretøjer.

Først og fremmest skal alle nye biler under 3500 kg, der indkøbes til egen flåde, dvs. primært personbiler, køre på el, biogas eller brint - med mindre dette i særlige tilfælde er funktionelt uhensigtsmæssigt. Det sidste gælder for eksempel ambulancer, der endnu ikke findes som miljøbil.

Det skal også være lettere at ansøge om tilladelse til udbygning af ladeinfrastruktur, der skal reserveres p-pladser med ladestandere til elbiler, og så skal flere områder forberedes til etablering af ladestandere.

Tiltagene skal sikre en hurtig indfasning af el-baserede køretøjer, der er en væsentlig nøgle til at omstille transportsektoren. Elbiler og andre klimavenlige køretøjer skal bidrage til kommunernes og regionernes målsætninger om at blive CO2-fri.

De danske medlemmer af Öresundskomiteen
Region Sjælland, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Regionskommune, Kommunekontaktråd Hovedstaden og Kommunekontaktråd Sjælland.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204