23948sdkhjf

Chef-ændringer i Mærsk-selskaber

Efter ti år i spidsen for Mærsk Supply Service og 39 år i alt i A.P. Møller - Mærsk, søger Carsten Plougmann Andersen nye græsgange.
Der sker ændringer i toppen af de to A. P. Møller – Mærsk selskaber Mærsk Supply Service og Mærsk Drilling. Det skyldes, at adm. direktør Carsten Plougmann Andersen fa Mærsk Supply Service søger ”nye muligheder uden for Mærsk-gruppen", som der står i en pressemeddelelse.

- Carsten har i 39 år i forskellige stillinger bidraget væsentligt til Mærsk-gruppens succes, og jeg takker ham for hans årelange indsats og engagement til gruppen, siger Nils Smedegaard Andersen, topchef i A.P. Møller - Mærsk.

Afløseren

Ny chef for Mærsk Supply Service bliver Jørn Madsen, som tiltræder 1. juni. Han er driftsdirektør i Mærsk Drilling, en stilling som han har haft i otte år, skriver Berlingske Business.

Stillingen som driftsdirektør i Mærsk Drilling overtages af Angela Durkin, der kommer fra firmaet Baker Hughes. Angela Durkin tiltræder 1. maj.

Mærsk Supply udfører marine og dybhavs-service for olie- og gasindustrien, mens Mærsk Drilling ejer og driver olieboreplatforme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11