Fynske vognmænd jubler over nye muligheder
Modulvogntog får transportfirma til at droppe planer om at flytte fra kommunen.
Og det er de lokale vognmænd glade for, skriver hjemmesiden www.mitfyn.dk
- Ejby ligger perfekt for os, siger Birger Nielsen, der er medejer vognmandsfirmaet Bruun & Nielsen.
- Vi kører med dagligvaredistribution i hele landet . Ejby ligger nærmest i midten af landet, men vi ville gerne vokse. Derfor var vi i gang med at se på jord i Trekantområdet
Da Middelfart Kommune satte gang i at udvide vejene, så de op til 25 meter lange modulvogntog kunne køre området, købte firmaet i stedet en ny 22.000 kvadratmeter stor grund på Fabriksvej i Ejby.
Kørte dobbelt til Odense
I Middelfart har vognmandsfirmaet K.V. Markussen i tre-fire år kørt med modulvogntog. Det har været nødvendigt for at kunne konkurrere på prisen.
Det har dog foregået på en noget alternativ måde. Fordi de lange vogne ikke måtte køre til og fra virksomheden, kørte der hver nat en kortege af sted til enten Kildebjerg-rastepladsen eller til Tiegtgenbyen i Odense.
Her kørte to biler af sted for så at koble sammen til ét vogntog, der fortsatte turen mod Sjælland. Bilen uden vogn kørte til Middelfart for at gentage kørslen.
- Det har holdt en mand beskæftiget i fire-fem timer hver nat, fortæller Torben Ladegaard, medejer af K.V. Markussen, til Mitfyn.dk.
- Hvis du ganger fire-fem timer med 250 nætter pr. år, bliver det til nogle timer. Da vi kun kører nat og med danske chauffører, udgør lønnen 40 procent af vores omkostninger. Så det betyder meget, at vi ikke skal ud og lave det lille trick for at gøre kørslen lovlig, siger
Middelfart Kommune har brugt halvanden million kroner på at udvide rundkørsler og sving, så Vejdirektoratet kunne tillade kørsel med modulvogntog, skriver Mitfyn.dk.