23948sdkhjf

Hjælp til landbruget gavner vognmænd

Regeringens foreslåede økonomiske hjælp til landmændene kan komme mange vognmænd til gode, men først skal Planloven ændres, mener vognmandsforeningen DTL.
For at nedbringe landbrugets høje gæld og at få de mange konkurstruede landbrug videre vil regeringen hjælpe landbruget økonomisk, og det kan skabe mere transportaktivitet, mener DTL.

- Når det går godt for landbruget, smitter det af på transportaktiviteten, siger adm. direktør Erik Østergaard, DTL, som vurderer, at 1.000-1.500 vognmænd kører for landbrugsvirksomheder.

Vurderingen bygger på tal fra en helt frisk konjunkturundersøgelse, som DTL har lavet dette forår. Undersøgelsen viser, at ud af de adspurgte virksomheder kører knap 25 procent med landbrugs- og gartneriprodukter – og for over halvdelen af vognmændene er det en vigtig del af forretningen.

- Når omtrent en fjerdedel af landets godsvognmænd på en eller anden måde er i direkte berøring med landbruget, er det klart, at hvis de kan få bedre tider ved, at man giver landbruget et ”boost”, så er det noget, der batter i vognmandserhvervet, siger Erik Østergaard.

Planloven er en forhindring

DTLs direktør peger dog på, at en stor sten på vejen skal fjernes.

- Vognmændene skal have lov til at bo på landet – tæt på kunderne. Det kan de ikke i dag. Ifølge Planloven må der ikke bygges nye huse i en landzone. Desuden er det kun tilladt at drive landbrug, skovbrug og fiskeri i en landzone. Desuden må bygninger, der ikke længere er nødvendige for landbrugsdrift, kun anvendes til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og bolig.

DTL offentliggør hele undersøgelsen på organisationens generalforsamling i Herning lørdag den 9. maj.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078