Bedste Leman-resultat nogensinde
Organisk vækst og opkøb af Dan Cargo har gjort det godt for Leman.
Omsætningen steg med 13,4 procent som et resultat af blandt andet opkøbet af Dan Cargo i september 2014. Selskabet indgår i regnskabet med 3½ måned. Desuden har organisk vækst over markedsniveauet i Danmark og USA også haft en positiv effekt på regnskabet.
Resultatet før skat udgjorde 55,6 millioner kroner. Det er en stigning på 29 procent i forhold til 2013.
- Resultatet skal ses i lyset af en stram omkostningsstyring såvel toplinjevækst, udtaler Lemans adm. direktør Thomas Krøyer, som betragter resultatet som tilfredsstillende set i lyset af det stærkt konkurrenceprægede marked.
- Både opkøbet af Dan Cargo og den organiske vækst er et led i den fortsatte profitable ekspansionskurs. Vi har fokus på at skabe en bredere tyngde, både hvad angår produktudbud, styrke i de enkelte lande og hele Leman-koncernen de kommende år.
- Første kvartal 2015 er startet bedre end forventet, og integrationen af Dan Cargo løber fuldt ud planmæssigt. Markedsvilkårene forventes uændret i et fortsat konkurrencepræget marked, dog ser vi stadig gode muligheder for at eksekverer vores strategi konsekvent, slutter Thomas Krøyer.