Valg 2015: Jonas Dahl
SF’s Jonas Dahl har overtaget rollen som ”brosocialist”
Jonas Dahl fra Aarhus nåede at være skatteminister i halvanden måned, inden SF brød ud af regeringen i februar sidste år. Han er sit partis største diplomat eller ”forsigtigper”, som ikke taler over sig.
Jonas Dahl trådte til som trafikordfører i efteråret 2012 med en halvvarm udtalelse om Kattegatbroen: - Jeg pendler ugentlig til København og kan se perspektivet i en hurtig togforbindelse fra Aarhus til København, men det afhænger af undersøgelserne. Hvis der skal være en vej med, tager vi en drøftelse om det.
Han har også markeret sig med opbakning til ITD's idé om et chaufførdirektiv, der skulle indeholde EU-spilleregler for chauffører og vognmænd i international transport.