Tyske vejafgifter under lup
EU-Kommissionen åbner nu sag mod Tyskland for at afgøre, om den kommende tyske vejafgift er lovlig.
- Hvis de bliver pålagt en afgift, vil det skade de udenlandske indehavere af varevognene. De tyske varevogne derimod er ikke konkurrenceudsat, fordi de får vægtafgiften refunderet med et tilsvarende beløb. Den del forstår jeg simpelthen ikke, og jeg er helt enig med EU-Kommissionen om, at der må være tale om en overtrædelse af EU's ligestillingsprincip og diskrimineringsforbud, siger Anders Jessen, chefkonsulent i ITD, til avisen.
Størrelsen på afgiften afhænger af bilens miljømæssige egenskaber, men vil ifølge Børsen ligge på cirka 10 euro for ti dage, 20 euro for to måneder og op til 130 euro for et år.
Samtidig med den nye vejafgifter for personbiler ændres også de nuværende vejafgifter for lastbiler, således at de afgifter der før gjaldt for lastbiler på 12 ton og derover nu gælder alle fra 7,5 ton. Dermed bliver langt flere biler end tidligere omfattet af afgiften.
Det tyske transportministerium har en forventning om, at vejafgifterne vil indbringe i nærheden af 500 millioner euro.