23948sdkhjf

Transportsektoren er duks i EU-øjne

Ny EU-rapport placerer transportområdet blandt de sektorer, hvor grov udnyttelse af arbejdskraft er mindst forekommende.
EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) offentliggør i dag en rapport om grov udnyttelse af arbejdskraft i EU. "Udnyttelse" defineres i rapporten som alt fra decideret slaveri til anden ulovlig tvang.

Rapporten hviler blandt andet på 616 ekspert-interview, foretaget med blandt andre politi, arbejdstilsyn, dommere, arbejdsgivere og arbejdstagere fra hele EU. På spørgsmålet om, hvilke sektorer, der er mest udsat for negativ udnyttelse af arbejdsstyrken, er det kategorien "landbrug, fiskeri og skovbrug", der ligger i top hos eksperterne. 358 peger på denne kategori. Byggeriet samt hotel- og restaurationsbranchen følger på de næste pladser med henholdsvis 296 og 237 "stemmer".

Længere nede af listen finder vi "transport og lager", som kun 48 af de interviewede eksperter peger på. Transportsektoren placerer sig hermed i nærheden af servicefagene, butikker & værksteder samt kunst & underholdning, som samler 36-37 "ekspertstemmer", når det gælder vurderingen af, hvor der er størst risiko for at konstatere grov udnyttelse af arbejdskraften.

- Det er oplagt, at der er noget at diskutere omkring arbejdsforholdene i det indre marked. Selv om transportbranchen ikke er den største synder, skal vi naturligvis ikke vaske hænder. At chauffører og andre medarbejdere overvejende udfører deres arbejde frivilligt og uden tvang, er heller ikke ensbetydende med, at forholdene ikke kan og skal forbedres, siger Nikolaj Stig Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport. Han pointerer:

- Men vi kan godt være lidt trætte af, at transportbranchen skal udstilles som forbrydere, hver gang der er valg i Danmark. Det er muligt, at der er stemmer i det for politikerne. Men når eksperterne skal pege på, hvor problemerne reelt findes, er det påfaldende hvor få stemmer, transportsektoren får.

Læs den samlede rapport her
Læs mere om: ITD
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078