23948sdkhjf

Odense-fragtmand dobler op

Resultatet er øget med 50 procent, men det er ikke helt nok, siger direktør i Palle Holmegaard Transport.
Palle Holmegaard Transport realiserede i 2014 et driftsresultat på 3,1 millioner kroner mod 1,7 millioner kroner året før. Årets resultat efter skat lyder på 1,8 millioner kroner. Og selvom der er tale om en positiv fremgang, er direktør Palle Holmegard ikke helt tilfreds.

- Der skal jo noget til for at drive sådan en forretning, konkurrencen er hård, siger han til Transportmagasinet.

Han forklarer, at det er nødvendigt med en større overskudsgrad for fortsat at kunne vedligeholde og udbygge virksomheden. Samtidig skal indtjeningen matche omsætningen.

Vækst via opkøb
Odense-vognmanden kører kurér og stykgods for Danske Fragtmænd og i mindre skala med gartneriprodukter. Sidste år i august overtog man nabo-virksomheden og dertil 10-11 mand.

- Det lå ligesom i kortene, siger direktøren og uddyber, at virksomheden drev nøjagtig samme type forretning.

Planen er nu at effektivisere interne arbejdsgange, reducere omkostningerne og forhåbentlig se synergieffekter allerede fra indeværende regnskabsår.

Og Palle Holmegaard er optimistisk. Godsmængderne har nemlig været svagt stigende fra årets start.

- Det har været gang i den de sidste par måneder, men vi er lidt bange for at løfte armene helt op over hovedet, vi kan jo godt huske årene 2008-2009, slutter han.

For 2015 ventes et driftsresultat bedre end 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093